Anmeldelse
Skønne verden, hvor er du
Rooneys mest modne og rørende roman er et generationsportræt, en venskabsroman og en kritik af den moderne verden, som vi kender den. Alle forventninger indfries og mere til.
Hele bogverdenen sitrer lige nu, for der er en ny Sally Rooney roman på gaden, og den er ikke til at overse. Når en roman er længeventet, og forfatteren tilmed allerede har skrevet to bestsellere, er forventningerne til forfatterens tredje roman skyhøje, og de indfries til fulde.
I 'Skønne verden, hvor er du' møder vi vennerne Alice og Eileen, som begge er i slutningen af 20’erne. De mødte hinanden på universitetet efter begge at havde vandret hvileløse rundt i tilværelsen uden at have prøvet at have en bedsteven før. Begge er litteraturinteresserede og elsker at dissekere romaner og filosofiske skrifter med hinanden. Alice er efter universitetet blevet succesforfatter, og Eileen arbejder på et litterært tidsskrift til en virkelig dårlig løn. Begge er de et sted i tilværelsen, hvor omverdenens forventninger til dem spidser til, så det føles som om, man tvinges til at tage stilling til, hvilken slags voksen man har lyst til at være.
De to kvinder forsøger at navigere sig igennem voksenlivet og har begge mødt bump på vejen. Alice er kommet ud fra en indlæggelse på psykiatrisk afdeling og er flyttet ud på landet for at komme væk fra sin berømthedstilværelse og storbyens stress. Her møder hun den ligeledes rastløse og fastlåste Felix på datingappen Tinder. De to kan relatere til hinandens fastlåste sted i livet, og desuden er de begge biseksuelle, hvilket indtræder i romanen, som den slags bør i romaner anno 2021, som noget helt almindeligt. Alice og Felix’ relation er underlig, akavet og samtidig også ganske kærlig på sin egen måde.
Eileen bor i Dublin med en roommate og driver ensomt rundt i sin tilværelse, efter hendes kæreste igennem 3 år er gået fra hende. Hun har hele livet igennem følt sig uelsket og misforstået. Den eneste tætte relation hun har, udover Alice, er hendes barndomsven Simon, den smukke, ordentlige og kristne mand med et godt arbejde og gode værdier, med hvem hun også har en meget dyb og gensidig (om end uudtalt) kærlighedsrelation.
Romanen er bygget op omkring skiftevis at høre om Alice og Eileens liv. Derimellem får vi en mailudveksling mellem de to venner, hvor de både diskuterer filosofiske hovedværker samt opdaterer hinanden på deres liv. Romanens fortællerposition er noget helt særligt. Hovedpersonerne bliver fulgt, som var det med et kamera. Læseren hører, hvad de siger og ser, hvad de gør, men får sjældent at vide, hvad de tænker. Denne filmiske fortælleteknik er med til at danne mange billeder af handlingen, og selvom man skulle tro, at det skabte en følelsesmæssig distance til Alice og Eileen, at man ikke hører hvad de tænker, så skete det absolut omvendte for mig. Den lette og uforfinede ”kameraføring”, som hovedpersonerne portrætteres igennem, læner sig godt op ad netop den fortælleteknik, som vi er vant til i moderne kulturprodukter: nemlig film og tv-serier.
Mailkorrespondancen mellem de to får nogle plotmæssige ting til at gå op, og Rooney udfolder for alvor sine karakterers akademiske evner, når de dissekerer højtflyvende skønhedsteori, teologi og filosofi. Disse dele er ikke just underholdende, men jeg står alligevel tilbage med følelsen af, at de er vigtige for at forstå, hvem Alice og Eileen er: To kvinder med universitetsbaggrund; to litterater, som kun har hinanden at diskutere disse emner med.
'Skønne verden, hvor er du' er en fremragende læseoplevelse om moderne storbyliv, om at være kunstner og om at finde sin plads i livet. Nogle vil måske kalde det for en vaskeægte generationsroman, men jeg vil slå et slag for, at generationsromaner også er romaner med noget på hjerte ud over at ville sige noget om sin samtid. Det er tydeligt, at Rooney gerne vil sige noget om kunstner- og kulturlivet, men romanen har også en underliggende kritik af det moderne liv som er styret af kapitalisme og blindhed overfor de strukturer, vi selv skaber. Desuden bemærkede jeg en høj grad af detaljerede miljøbeskrivelser i slutningen af de fleste kapitler, som netop understreger både min pointe om fortællerens kameraagtige blik på historien og Rooneys søgen efter at løfte vores blikke ud mod verden (og væk fra skærmene?). Som her, hvor Simon og Eileen netop har haft en hed kærlighedsudveksling efterfulgt af en samtale om, hvorvidt deres venskab vil bestå, hvis de blev kærester, hvorefter fortælleren ”forlader” personerne og ”kigger” ud af vinduet:
"Hun fulgte efter ham ind på hans værelse, og han lukkede døren bag dem, mens han sagde noget, der ikke kunne høres. Hun grinede, og gennem døren lød hendes latter melodisk og blødere. Lejlighedens alrum lå igen tomt og stille hen i mørket. To skåle var blevet efterladt i vasken, to skeer, et vandglas med et svagt aftryk af læsepomade på kanten. Gennem døren summede lyden af en samtale videre, ordene blev gradvist færre, og klokken et var stilheden faldet på. Klokken seks begyndte himlen at lysne i det østvendte stuevindue, fra sort til blå og så til sølvhvid. En ny dag. En krages skrig fra en højspændingsledning. Lyden af busser i gaden".
Det er passager som ovenstående, der i mine øjne hæver Rooney op på øverste hylde i reolen med de bedste forfattere lige nu. 'Skønne verden, hvor er du' er Rooneys hidtil mest modne og rørende roman, som jeg håber vil blive ved med at røre os i mange generationer fremover – og ikke kun fordi den siger noget om tiden vi lever i anno 2021, men også fordi, den har høj litterær værdi.
Rooneys mest modne og rørende roman er et generationsportræt, en venskabsroman og en kritik af den moderne verden, som vi kender den. Alle forventninger indfries og mere til.
Hele bogverdenen sitrer lige nu, for der er en ny Sally Rooney roman på gaden, og den er ikke til at overse. Når en roman er længeventet, og forfatteren tilmed allerede har skrevet to bestsellere, er forventningerne til forfatterens tredje roman skyhøje, og de indfries til fulde.
I 'Skønne verden, hvor er du' møder vi vennerne Alice og Eileen, som begge er i slutningen af 20’erne. De mødte hinanden på universitetet efter begge at havde vandret hvileløse rundt i tilværelsen uden at have prøvet at have en bedsteven før. Begge er litteraturinteresserede og elsker at dissekere romaner og filosofiske skrifter med hinanden. Alice er efter universitetet blevet succesforfatter, og Eileen arbejder på et litterært tidsskrift til en virkelig dårlig løn. Begge er de et sted i tilværelsen, hvor omverdenens forventninger til dem spidser til, så det føles som om, man tvinges til at tage stilling til, hvilken slags voksen man har lyst til at være.
De to kvinder forsøger at navigere sig igennem voksenlivet og har begge mødt bump på vejen. Alice er kommet ud fra en indlæggelse på psykiatrisk afdeling og er flyttet ud på landet for at komme væk fra sin berømthedstilværelse og storbyens stress. Her møder hun den ligeledes rastløse og fastlåste Felix på datingappen Tinder. De to kan relatere til hinandens fastlåste sted i livet, og desuden er de begge biseksuelle, hvilket indtræder i romanen, som den slags bør i romaner anno 2021, som noget helt almindeligt. Alice og Felix’ relation er underlig, akavet og samtidig også ganske kærlig på sin egen måde.
Eileen bor i Dublin med en roommate og driver ensomt rundt i sin tilværelse, efter hendes kæreste igennem 3 år er gået fra hende. Hun har hele livet igennem følt sig uelsket og misforstået. Den eneste tætte relation hun har, udover Alice, er hendes barndomsven Simon, den smukke, ordentlige og kristne mand med et godt arbejde og gode værdier, med hvem hun også har en meget dyb og gensidig (om end uudtalt) kærlighedsrelation.
Romanen er bygget op omkring skiftevis at høre om Alice og Eileens liv. Derimellem får vi en mailudveksling mellem de to venner, hvor de både diskuterer filosofiske hovedværker samt opdaterer hinanden på deres liv. Romanens fortællerposition er noget helt særligt. Hovedpersonerne bliver fulgt, som var det med et kamera. Læseren hører, hvad de siger og ser, hvad de gør, men får sjældent at vide, hvad de tænker. Denne filmiske fortælleteknik er med til at danne mange billeder af handlingen, og selvom man skulle tro, at det skabte en følelsesmæssig distance til Alice og Eileen, at man ikke hører hvad de tænker, så skete det absolut omvendte for mig. Den lette og uforfinede ”kameraføring”, som hovedpersonerne portrætteres igennem, læner sig godt op ad netop den fortælleteknik, som vi er vant til i moderne kulturprodukter: nemlig film og tv-serier.
Mailkorrespondancen mellem de to får nogle plotmæssige ting til at gå op, og Rooney udfolder for alvor sine karakterers akademiske evner, når de dissekerer højtflyvende skønhedsteori, teologi og filosofi. Disse dele er ikke just underholdende, men jeg står alligevel tilbage med følelsen af, at de er vigtige for at forstå, hvem Alice og Eileen er: To kvinder med universitetsbaggrund; to litterater, som kun har hinanden at diskutere disse emner med.
'Skønne verden, hvor er du' er en fremragende læseoplevelse om moderne storbyliv, om at være kunstner og om at finde sin plads i livet. Nogle vil måske kalde det for en vaskeægte generationsroman, men jeg vil slå et slag for, at generationsromaner også er romaner med noget på hjerte ud over at ville sige noget om sin samtid. Det er tydeligt, at Rooney gerne vil sige noget om kunstner- og kulturlivet, men romanen har også en underliggende kritik af det moderne liv som er styret af kapitalisme og blindhed overfor de strukturer, vi selv skaber. Desuden bemærkede jeg en høj grad af detaljerede miljøbeskrivelser i slutningen af de fleste kapitler, som netop understreger både min pointe om fortællerens kameraagtige blik på historien og Rooneys søgen efter at løfte vores blikke ud mod verden (og væk fra skærmene?). Som her, hvor Simon og Eileen netop har haft en hed kærlighedsudveksling efterfulgt af en samtale om, hvorvidt deres venskab vil bestå, hvis de blev kærester, hvorefter fortælleren ”forlader” personerne og ”kigger” ud af vinduet:
"Hun fulgte efter ham ind på hans værelse, og han lukkede døren bag dem, mens han sagde noget, der ikke kunne høres. Hun grinede, og gennem døren lød hendes latter melodisk og blødere. Lejlighedens alrum lå igen tomt og stille hen i mørket. To skåle var blevet efterladt i vasken, to skeer, et vandglas med et svagt aftryk af læsepomade på kanten. Gennem døren summede lyden af en samtale videre, ordene blev gradvist færre, og klokken et var stilheden faldet på. Klokken seks begyndte himlen at lysne i det østvendte stuevindue, fra sort til blå og så til sølvhvid. En ny dag. En krages skrig fra en højspændingsledning. Lyden af busser i gaden".
Det er passager som ovenstående, der i mine øjne hæver Rooney op på øverste hylde i reolen med de bedste forfattere lige nu. 'Skønne verden, hvor er du' er Rooneys hidtil mest modne og rørende roman, som jeg håber vil blive ved med at røre os i mange generationer fremover – og ikke kun fordi den siger noget om tiden vi lever i anno 2021, men også fordi, den har høj litterær værdi.
Kommentarer