Anmeldelse
2666 af Roberto Bolaño
- Log ind for at skrive kommentarer
Stort anlagt mammutroman om den moderne civilisations mørkeste sider er bestemt ikke nem læsning, men den udholdende belønnes med en mageløs litterær oplevelse.
Bogen ’2666’ af Roberto Bolaño indeholder så mange historier og så mange lag, at der givet vil være noget at hente for enhver. Der er politik, samfundsskildringer, menneskeskildringer på godt og ondt, filosofi, litteratur og meget mere.
Bogen, der er udgivet efter Bolaños død som 50-årig, var af forfatteren oprindeligt udtænkt til at udkomme i fem særskilte bøger. Forlaget mente imidlertid, at delene havde en samlet historie at fortælle, og resultatet er disse over 1000 siders mageløs litteratur.
Bogen har fem klart opdelte dele, men alle trådene samles og krydses i den mexicanske by Santa Teresa. Byen ligger på grænsen mellem Mexico og USA, og den er skildret som en moderne storby hjemsøgt af korruption, narkotika, prostitution, porno, underbetalt fabriksarbejde – og hundredvis af uopklarede mord på unge arbejderkvinder.
Første del fortæller om fire akademikere fra fire forskellige europæiske lande – om deres liv, venskaber og først og fremmest deres livslange betagelse af den mystiske og forsvundne forfatter, Benno von Archimboldi, og deres søgen efter ham fører dem til Santa Teresa.
I anden del møder vi filosofilæreren Amalfitano, som kæmper mod depressioner og frygten for datteren Rosas skæbne. I tredje del dukker den sorte sportsjournalist Fate op i Santa Teresa, og han kommer til at spille en afgørende rolle i Rosas liv. Fjerde del, som er romanens største og måske mest essentielle, skildrer omhyggeligt de mange hundrede mord på kvinder. Femte del slutter så at sige cirklen med skildringen af forfatteren Archimboldis liv fra barndommen over Hitlertidens Tyskland til voksenlivets kærlighed og udvikling til at blive en efterspurgt forfatter.
Bolaño lader med vilje alle afsnit være uden konkret afslutning og åben for fortolkning, og tonen i bogen er generelt mørk og dyster. Sproget er poetisk, ind imellem humoristisk, og især i afsnittet om de mange kvindemord nærmest klinisk og journalistisk. Roberto Bolaño er blevet udpeget og anmeldt som en af de største latinamerikanske forfattere overhovedet, men han er bestemt ikke let at læse.
- Log ind for at skrive kommentarer
Stort anlagt mammutroman om den moderne civilisations mørkeste sider er bestemt ikke nem læsning, men den udholdende belønnes med en mageløs litterær oplevelse.
Bogen ’2666’ af Roberto Bolaño indeholder så mange historier og så mange lag, at der givet vil være noget at hente for enhver. Der er politik, samfundsskildringer, menneskeskildringer på godt og ondt, filosofi, litteratur og meget mere.
Bogen, der er udgivet efter Bolaños død som 50-årig, var af forfatteren oprindeligt udtænkt til at udkomme i fem særskilte bøger. Forlaget mente imidlertid, at delene havde en samlet historie at fortælle, og resultatet er disse over 1000 siders mageløs litteratur.
Bogen har fem klart opdelte dele, men alle trådene samles og krydses i den mexicanske by Santa Teresa. Byen ligger på grænsen mellem Mexico og USA, og den er skildret som en moderne storby hjemsøgt af korruption, narkotika, prostitution, porno, underbetalt fabriksarbejde – og hundredvis af uopklarede mord på unge arbejderkvinder.
Første del fortæller om fire akademikere fra fire forskellige europæiske lande – om deres liv, venskaber og først og fremmest deres livslange betagelse af den mystiske og forsvundne forfatter, Benno von Archimboldi, og deres søgen efter ham fører dem til Santa Teresa.
I anden del møder vi filosofilæreren Amalfitano, som kæmper mod depressioner og frygten for datteren Rosas skæbne. I tredje del dukker den sorte sportsjournalist Fate op i Santa Teresa, og han kommer til at spille en afgørende rolle i Rosas liv. Fjerde del, som er romanens største og måske mest essentielle, skildrer omhyggeligt de mange hundrede mord på kvinder. Femte del slutter så at sige cirklen med skildringen af forfatteren Archimboldis liv fra barndommen over Hitlertidens Tyskland til voksenlivets kærlighed og udvikling til at blive en efterspurgt forfatter.
Bolaño lader med vilje alle afsnit være uden konkret afslutning og åben for fortolkning, og tonen i bogen er generelt mørk og dyster. Sproget er poetisk, ind imellem humoristisk, og især i afsnittet om de mange kvindemord nærmest klinisk og journalistisk. Roberto Bolaño er blevet udpeget og anmeldt som en af de største latinamerikanske forfattere overhovedet, men han er bestemt ikke let at læse.
Kommentarer