Anmeldelse
21 ting du bør vide om det 21. århundrede af Yuval Noah Haradi
- Log ind for at skrive kommentarer
Det er sjældent en titel er så rammende som her, hvor den israelske professor sætter nutidens udfordringer på spidsen i et klart og forståeligt sprog, der gør det meget svært at lægge bogen fra sig.
Efter i ’Sapiens’ at have udforsket fortiden og i ’Homo deus’ at se på fremtiden, er det nutiden, Haradi denne gang tager fat på. Han identificerer 21 afgørende emneområder i fem dele, beskriver og forklarer dem og viser mulige løsninger. Det er tunge emner som krig, terrorisme, religion og civilisation, men forfatteren forstår at gøre det begribeligt for meningmand – ikke mindst med brug af rammende billeder og humor.
Det er en af de største faglitterære læseoplevelser, jeg længe har været ude for. Bogen er knagende dygtigt og vidende skrevet, og man føler sig faktisk klogere og mere afklaret for hver eneste læst side. Haradi er en skånselsløs kritiker af hul retorik og lægger ikke fingre imellem, når han fx afslører religiøst hykleri eller bevidst manipulation af masserne. Vi får et rigtig fint billede af, hvor galt det står til på mange områder, men det er langt fra et dommedagsskrift, snarere en appel til sund fornuft og proportionssans, der kan afværge mange katastrofer.

Kommentarer