Den danske selvforståelse er om noget præget af skæbneåret 1864, men forfatteren til denne bog gør op med det traditionelle billede af historien, som eftertiden skabte.
Den unge historiker, der er ansat på Syddansk Universitet, går imod mange af de gængse tolkninger af nederlaget og placerer ikke entydigt ansvaret på nogle få gale politikere med storhedsvanvid. Han anskuer 1864 ud fra forholdene i samtiden, hvor Danmark var i en desperat situation. Treårskrigen 1848-51 havde ikke afklaret Slesvig-spørgsmålet, der lå som en tikkende bombe. En ny krig syntes uundgåelig.
I forordet fortælles en velkendt anekdote, der illustrerer, hvor uhyre indviklet striden om Slesvig var. Ifølge den britiske statsmand Lord Palmerston havde kun tre mænd fattet den: Prins Albert, der var død. En tysk professor, der var blevet gal. Lord Palmerston selv, der havde glemt alt om den. Glenthøjs bog dokumenterer til fulde kompleksiteten. Læseren bliver ganske svimmel af alle de scenarier, Glenthøj opstiller i sin detaljerede, velunderbyggede og omfangsrige bog.
Titlen yder ikke bogen fuld retfærdighed. Den nøjes ikke med at beskrive, hvad der skete i 1864 og hvilke konsekvenser, det fik for fremtiden. Den giver tillige en meget grundig gennemgang af de historiske forudsætninger for 1864. Derved dækker den i realiteten et helt århundredes Danmarkshistorie. For Glenthøj er 1814 et naturligt udgangspunkt med tabet af Norge, der indskrænkede Danmarks areal og befolkning betragteligt og lagde grunden til den undergangsangst, der prægede tiden efter. En reel angst for at forsvinde helt fra landkortet og blive opslugt af Sverige og Tyskland.
Glenthøj analyserer begivenhederne på datidens præmisser og sætter Danmarks situation i relation til de ideologiske og politiske strømninger i Europa. Tiden op til 1864 er i Danmark præget af interne politiske stridigheder, planer om statskup og revolutioner, helstatsmændenes orientering mod Tyskland og de nationalliberales flirten med en skandinavisk forbundsstat.
Glenthøj anlægger et nuanceret syn på skyldspørgsmålet. De ledende danske politikere var ikke krigsliderlige galninge, men var tvunget til at manøvrere i et mineret felt. Den politiske uenighed var stor, kongens indflydelse betragtelig, den nationalliberale presse pustede til ilden, og endelig var der de stærke nationalistiske strømninger hos vores sydlige nabo for ikke at tale om de europæiske stormagters forskellige dagsordener. Man kunne håbe på, at en krig ville løse det slesvigske spørgsmål én gang for alle. Ikke i form af en sejr, men via de neutrale stormagters mægling.
De mange myter om 1864 er sejlivede, men punkteres ubarmhjertigt og vederhæftigt af forfatteren, ikke mindst den dominerende historieopfattelse om den selvforskyldte krig og de inkompetente nationalliberale politikere. Han piller også ved den danske selvforståelse efter 1864 og påviser, at den mangler historisk belæg. Der er flere kameler at sluge for os, der er vokset op med en anden historieopfattelse, men bogen er et væsentligt bidrag til litteraturen om 1864 og svær at komme uden om, hvis man vil have en dybere forståelse af den komplicerede problematik. Det er en meget indbydende bog med mange velvalgte illustrationer. Den bliver ikke en bestseller som Tom Buk-Swientys bøger om 1864, men Glenthøj skriver kompetent og sagligt uden at forfalde til akademiske unoder, så enhver vedholdende læser kan komme igennem bogen.
Kommentarer