Anmeldelse
1793 af Niklas Natt och Dag
- Log ind for at skrive kommentarer
Stockholm i 1793 udgør kulissen for en utrolig interessant, atmosfærefyldt og velskrevet historisk Nordic Noir krimi.
Niklas Natt och Dag debuterer med denne krimi, og det er han sluppet umanerligt godt fra. Rammen for historien er fundet af et lig i en sø i Stockholm og opklaringen af forbrydelsen, men romanen er i mindst ligeså høj grad en rystende samfundsbeskrivelse fra en tid, hvor Sverige var på randen af kaos.
Historiske krimier har man set masser af gennem tiderne, men de fleste bruger egentlig kun fortiden som malerisk kulisse for deres krimiplot. Denne forfatter derimod bruger sin skildring til gå i rette med det skønmaleri af 1700-tallets Stockholm, man ellers ofte ser. Samme kaliber af historie finder man i Faye Lyndsays serie om det tidlige politikorps i New York.
Et lig bliver fundet i en sø på Södermalm. Liget er inden sin død blevet grusomt torteret og mangler både arme og ben og øjne og tunge. Den tidligere anklager Cecil Winge bliver bedt om at hjælpe med opklaringen, og selvom han er dødssyg af tuberkulose, påtager han sig hvervet. Han får hjælp af den tidligere soldat Mickel Cardell, som var den person, der bjærgede liget op af søen.
Deres efterforskning fører dem helt ned på samfundets bund blandt tyve, prostituerede og rakkerpak, men samtidig viser det sig også hurtigt, at mordet har tråde helt op i samfundets top og blandt politiet selv. Winge får brug for alle sine evner, og undervejs opstår der et uventet venskab mellem den fine sagfører og den fordrukne invaliderede soldat.
Denne roman er i bund og grund som den klassiske krimifortælling med den skarpe opdager og hans lidt tumpede medhjælper, men så hører alle ligheder også op. Skildringen af Stockholm kort efter mordet på Gustav III er ætsende ond og beskidt, og der bliver ikke lagt fingre imellem, når menneskers grusomhed og fornedrelse beskrives.
Sproget er lidt gammeldags og højstemt, men det passer fint til historien, og så får man nogle helt fantastiske beskrivelser af især de to hovedpersoner.
Er man ude efter en krimi med smæk for skillingen og fart over feltet, skal man naturligvis holde sig langt væk, men ønsker man hele pakken: Fordybelse, en langsomt fremadskridende handling, socialt engagement, historisk baggrund og et grundigt beskrevet opklaringsarbejde, så er Niklas Natt och Dag lige sagen.

Kommentarer