Analyse
Louis, Édouard - Voldens historie
Historien om vold er en undersøgelse af voldens cykliske natur i et klasse- og raceopdelt samfund
Skrevet af cand. mag. i Litteraturhistorie, Mette Østgaard Henriksen, oktober 2017
Voldens historie er en autobiografisk roman om en voldtægt og et mordforsøg, som forfatteren oplevede julenat 2012. Klokken fire om morgenen er Édouard på vej hjem fra en julemiddag hos nogle venner, og på Place de la République møder han Reda, hvis tilnærmelser han først afviser, men som han alligevel ender med at tage med hjem. Hos Édouard fortæller Reda historien om, hvordan hans far flygtede fra Algeriet, og de tilbringer natten sammen, indtil Reda omkring klokken seks om morgenen tager en pistol frem, prøver at kvæle Édouard og voldtager ham. Dagen efter begynder det retslige og medicinske efterspil.
Romanen er som fortalt i et enkelt åndedrag. Det skaber en forpustet og punktumfattig læseoplevelse, hvor sætningerne knopskyder ud af hinanden. Der er ofte digressioner, hvor fortællingen tilsyneladende løber af sted med fortælleren, som fortaber sig i minder eller læser personer fra sin egen og sin families fortid ind i fortællingen om Redas liv. Som det for eksempel sker, når en forstander, der lukkede Redas far ind på et herberg, sammenlignes med Ordive, en heksefigur fra det landsbysamfund, Édouard er opvokset i.
På den måde skabes et portræt, ikke så meget af voldens udøver som af ofret for volden, og af dennes oplevelse af at miste retten til selv at fortælle sin egen historie. ”Historien om vold” er både en historie om en oprindelig voldsepisode, men også fortællingen om, hvordan volden efterfølgende gentages. Mens Édouard hele tiden bruser over og ikke kan holde ordene tilbage, mens han leder efter endnu en undskyldning for at starte forfra og fortælle det hele en gang til, så oplever han, hvordan fortællingen tages fra ham og defineres udefra, både af rets- og behandlersystemet, men også af fortællerens egne venner og familie:
”De vil spærre dig inde i din historie, som ikke er din, de vil have dig til at bære på en historie, du ikke har ønsket, det er ikke din historie, det er det, de sidder og siger til dig, det er det, de bliver ved med at sige: De vil have, du skal anmelde det, at du skal tage det på dig, at du skal bære anmeldelsen på dine skuldre, og pyt med at jeg skal gå krumbøjet i månedsvis, pyt med at mit skelet knækker sammen, pyt med at historien er for tung og knækker mine ribben, flænger min hud, ødelægger mine led og trykker mine organer sammen.”
Voldens historie er også en fortælling om, hvordan samfundet responderer på vold ved at skabe mere vold og fratage ofret retten til at definere sin egen fortælling. Det sker, når Édouards venner mod hans ønske vil have ham til at melde overfaldet, når lægen fører et kamera ind i hans endetarm og skaber en ny fotografisk fortælling, og når politifolkene stiller ham spørgsmål, som tvinger ham til at fremstille natten med Reda anderledes, end han ønsker, og fx gør overfaldet til et spørgsmål om race.
Som en stærk understregning af denne fortællemæssige afmagt er store dele af fortællingen i romanen heller ikke Édouards egen, men derimod hans søsters genfortælling af episoden. Romanen udfolder sig, mens Édouard sidder på en seng i et tilstødende værelse og lytter til sin søsters gengivelse af episoden, som hun fortæller til sin mand. Fortælleren Édouard indskyder sine egne kommentarer til søsterens bemærkninger og er på den måde i store dele af romanen reduceret til at fremsætte regibemærkninger til sin egen fortælling, når han fx siger (det passer ikke), eller (latteren genlød i opgangen), eller (det siger sig selv, at hendes hæderlighedsmoral krakelerer, når det drejer sig om hendes familiemedlemmer). Det skaber en næsten komisk effekt midt i tragedien, når søsteren på den ene side beskriver hans snobberi og mislykkede forsøg på at tillægge sig en pariserattitude, og han samtidig forsøger at udlevere hendes provinsielle liv og holdninger. Men den gennemgående smerte er den samme:
”Hun ville aldrig kunne forstå, at min historie er det, der betyder mest for mig, og det, der forekommer mig længst væk fra det, jeg er, at jeg trykker den ind til brystet af alle kræfter af frygt for, at nogen skal komme og rive den fra mig.”
I dansk kontekst finder man paralleller i blandt andet Niels Henning Falk Jensbys Techno og Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet. Begge værker udforsker det seksuelle grænseland mellem lyst og overgreb i mødet mellem mænd, men hvor overskridelserne i Rasmussens og Jensbys romaner sker med samtykke (til en vis grad), er krænkelserne hos Louis ufrivillige og uønskede. Alligevel skildres krænkeren hos Louis med nænsomhed og samhørighed.
Voldens historie er Édouard Louis’ anden roman. Debutromanen Færdig med Eddy Belleguelle, en autobiografisk roman, udkom i 2014 og fik stor fransk og international opmærksomhed for sin skildring af fattigdomsfrankrigs daglige ydmygelser. Med toeren fortsætter Édouard Louis det autobiografiske spor og den samfundskritiske brod med beskrivelsen af voldens cykliske og selv-gentagende natur i samfundet.
BIBLIOGRAFI
Henvisninger til materialer om bogen om forfatterskabet er udarbejdet af
Bibliotekar Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotekerne
LITTERATUR OM BOGEN
Artikler i aviser
Information
(heri 11/3 2017: Tine Byreckel: Forfatteren Édouard Louis: vold gennemsyrer Frankrig).
Interview om bogen, om overgreb, vold, racisme og klasser i Frankrig.
Dagbladet
(heri 26/9 2016: Korneliussen, Rannveig: Det er forferdelig å vågne hver morgen og vite at det sitter en mann i fengsel på grunn av meg).
Interview i anledning af Voldens historie.
Anmeldelser i aviser
15/4 2017 Per Krogh Hansen i Berlingske tidende
15/7 2017 Kristin Vego i Information
4/4 2017 Henriette Bacher Lind i Jyllands-posten
17/3 2017 Lilian Munk Rösing i Politiken
Anmeldelser på nettet
aftenposten.no
(heri 3/9 2016: Ingunn Økland: Voldtekten som språklig kaos).
klassekampen.no
Tom Egil Hverven: Volden i språket
GENERELT OM FORFATTEREN
Artikler i tidsskrifter
The Guardian
(heri 11/2 2017: Louis, Édouard: For my family a book was a kind of assault).
I anledning af Færdig med Eddy Bellegueule fortæller Édouard Louis om sin opvækst i en arbejderklassefamilie.
The literary hub
(heri 8/5 2017: Zaleska, Monica: Louis, Édouard Louis on class, violence and literature as a space of resistance).
The New Yorker
(heri 8/5 2017: Greenwell, Garth: Growing up poor and queer in a french village).
Om opvæksten i en fransk landsby.
The Paris Review
(heri 3/5 2016: Farsethås, Ane: The State of the Political Novel: An interview with Édouard Louis).
Interview om vold, opvækst og ulighed i anledning af udgivelsen af Færdig med Eddy Bellegueule.
Links
Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker. Hvis du vælger bibliotekslogin: vælg kommune, cpr. nr. og pinkode.
Forfatterens hjemmeside
Siden er overvejende på fransk, men der er også en del engelske artikler, interviews og anmeldelser.
Penguin (forlaget)
Edouard Louis on explosive novel The end of Eddy
Interview med Édouard Louis i anledning af Færdig med Eddy Bellegueule.
Wikipedia (engelsk udgave)
Historien om vold er en undersøgelse af voldens cykliske natur i et klasse- og raceopdelt samfund
Skrevet af cand. mag. i Litteraturhistorie, Mette Østgaard Henriksen, oktober 2017
Voldens historie er en autobiografisk roman om en voldtægt og et mordforsøg, som forfatteren oplevede julenat 2012. Klokken fire om morgenen er Édouard på vej hjem fra en julemiddag hos nogle venner, og på Place de la République møder han Reda, hvis tilnærmelser han først afviser, men som han alligevel ender med at tage med hjem. Hos Édouard fortæller Reda historien om, hvordan hans far flygtede fra Algeriet, og de tilbringer natten sammen, indtil Reda omkring klokken seks om morgenen tager en pistol frem, prøver at kvæle Édouard og voldtager ham. Dagen efter begynder det retslige og medicinske efterspil.
Romanen er som fortalt i et enkelt åndedrag. Det skaber en forpustet og punktumfattig læseoplevelse, hvor sætningerne knopskyder ud af hinanden. Der er ofte digressioner, hvor fortællingen tilsyneladende løber af sted med fortælleren, som fortaber sig i minder eller læser personer fra sin egen og sin families fortid ind i fortællingen om Redas liv. Som det for eksempel sker, når en forstander, der lukkede Redas far ind på et herberg, sammenlignes med Ordive, en heksefigur fra det landsbysamfund, Édouard er opvokset i.
På den måde skabes et portræt, ikke så meget af voldens udøver som af ofret for volden, og af dennes oplevelse af at miste retten til selv at fortælle sin egen historie. ”Historien om vold” er både en historie om en oprindelig voldsepisode, men også fortællingen om, hvordan volden efterfølgende gentages. Mens Édouard hele tiden bruser over og ikke kan holde ordene tilbage, mens han leder efter endnu en undskyldning for at starte forfra og fortælle det hele en gang til, så oplever han, hvordan fortællingen tages fra ham og defineres udefra, både af rets- og behandlersystemet, men også af fortællerens egne venner og familie:
”De vil spærre dig inde i din historie, som ikke er din, de vil have dig til at bære på en historie, du ikke har ønsket, det er ikke din historie, det er det, de sidder og siger til dig, det er det, de bliver ved med at sige: De vil have, du skal anmelde det, at du skal tage det på dig, at du skal bære anmeldelsen på dine skuldre, og pyt med at jeg skal gå krumbøjet i månedsvis, pyt med at mit skelet knækker sammen, pyt med at historien er for tung og knækker mine ribben, flænger min hud, ødelægger mine led og trykker mine organer sammen.”
Voldens historie er også en fortælling om, hvordan samfundet responderer på vold ved at skabe mere vold og fratage ofret retten til at definere sin egen fortælling. Det sker, når Édouards venner mod hans ønske vil have ham til at melde overfaldet, når lægen fører et kamera ind i hans endetarm og skaber en ny fotografisk fortælling, og når politifolkene stiller ham spørgsmål, som tvinger ham til at fremstille natten med Reda anderledes, end han ønsker, og fx gør overfaldet til et spørgsmål om race.
Som en stærk understregning af denne fortællemæssige afmagt er store dele af fortællingen i romanen heller ikke Édouards egen, men derimod hans søsters genfortælling af episoden. Romanen udfolder sig, mens Édouard sidder på en seng i et tilstødende værelse og lytter til sin søsters gengivelse af episoden, som hun fortæller til sin mand. Fortælleren Édouard indskyder sine egne kommentarer til søsterens bemærkninger og er på den måde i store dele af romanen reduceret til at fremsætte regibemærkninger til sin egen fortælling, når han fx siger (det passer ikke), eller (latteren genlød i opgangen), eller (det siger sig selv, at hendes hæderlighedsmoral krakelerer, når det drejer sig om hendes familiemedlemmer). Det skaber en næsten komisk effekt midt i tragedien, når søsteren på den ene side beskriver hans snobberi og mislykkede forsøg på at tillægge sig en pariserattitude, og han samtidig forsøger at udlevere hendes provinsielle liv og holdninger. Men den gennemgående smerte er den samme:
”Hun ville aldrig kunne forstå, at min historie er det, der betyder mest for mig, og det, der forekommer mig længst væk fra det, jeg er, at jeg trykker den ind til brystet af alle kræfter af frygt for, at nogen skal komme og rive den fra mig.”
I dansk kontekst finder man paralleller i blandt andet Niels Henning Falk Jensbys Techno og Bjørn Rasmussens Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet. Begge værker udforsker det seksuelle grænseland mellem lyst og overgreb i mødet mellem mænd, men hvor overskridelserne i Rasmussens og Jensbys romaner sker med samtykke (til en vis grad), er krænkelserne hos Louis ufrivillige og uønskede. Alligevel skildres krænkeren hos Louis med nænsomhed og samhørighed.
Voldens historie er Édouard Louis’ anden roman. Debutromanen Færdig med Eddy Belleguelle, en autobiografisk roman, udkom i 2014 og fik stor fransk og international opmærksomhed for sin skildring af fattigdomsfrankrigs daglige ydmygelser. Med toeren fortsætter Édouard Louis det autobiografiske spor og den samfundskritiske brod med beskrivelsen af voldens cykliske og selv-gentagende natur i samfundet.
BIBLIOGRAFI
Henvisninger til materialer om bogen om forfatterskabet er udarbejdet af
Bibliotekar Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotekerne
LITTERATUR OM BOGEN
Artikler i aviser
Information
(heri 11/3 2017: Tine Byreckel: Forfatteren Édouard Louis: vold gennemsyrer Frankrig).
Interview om bogen, om overgreb, vold, racisme og klasser i Frankrig.
Dagbladet
(heri 26/9 2016: Korneliussen, Rannveig: Det er forferdelig å vågne hver morgen og vite at det sitter en mann i fengsel på grunn av meg).
Interview i anledning af Voldens historie.
Anmeldelser i aviser
15/4 2017 Per Krogh Hansen i Berlingske tidende
15/7 2017 Kristin Vego i Information
4/4 2017 Henriette Bacher Lind i Jyllands-posten
17/3 2017 Lilian Munk Rösing i Politiken
Anmeldelser på nettet
aftenposten.no
(heri 3/9 2016: Ingunn Økland: Voldtekten som språklig kaos).
klassekampen.no
Tom Egil Hverven: Volden i språket
GENERELT OM FORFATTEREN
Artikler i tidsskrifter
The Guardian
(heri 11/2 2017: Louis, Édouard: For my family a book was a kind of assault).
I anledning af Færdig med Eddy Bellegueule fortæller Édouard Louis om sin opvækst i en arbejderklassefamilie.
The literary hub
(heri 8/5 2017: Zaleska, Monica: Louis, Édouard Louis on class, violence and literature as a space of resistance).
The New Yorker
(heri 8/5 2017: Greenwell, Garth: Growing up poor and queer in a french village).
Om opvæksten i en fransk landsby.
The Paris Review
(heri 3/5 2016: Farsethås, Ane: The State of the Political Novel: An interview with Édouard Louis).
Interview om vold, opvækst og ulighed i anledning af udgivelsen af Færdig med Eddy Bellegueule.
Links
Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker. Hvis du vælger bibliotekslogin: vælg kommune, cpr. nr. og pinkode.
Forfatterens hjemmeside
Siden er overvejende på fransk, men der er også en del engelske artikler, interviews og anmeldelser.
Penguin (forlaget)
Edouard Louis on explosive novel The end of Eddy
Interview med Édouard Louis i anledning af Færdig med Eddy Bellegueule.
Wikipedia (engelsk udgave)
Kommentarer