I novellesamlingen 'Tilgang' fra 1995 markerer Naja Marie Aidt et klart tilhørsforhold til 90’er generationens hverdagstematik og minimalistiske stilistik. Samtidig fremviser hun en særlig evne til at skildre menneskeskæbner i spændingsfeltet mellem det individuelle følelsesliv og de sociale relationer.
Første novelle, "Aftryk", indledes som de andre noveller in medias res:
”Mørkt er det udenfor, for det er vinter og det er aften, ikke så sent, men natten stjæler aftenens lys og det til sit eget, der er ingen forskel, det sorte og tætte afløser dagen uden overgang, med sin skånselsløse stilhed, som en fjern og tikkende hemmelighed. Hun sidder ved lampen med en bog i skødet, […]”
Passagen udgør et zoom. Et zoom fra den ydre verden ind mod det enkelte menneske. Ikke til det specifikke, unikke individ, men til et ubestemt "hun", der dermed får repræsenterende karakter, så man som læser har let ved at identificere sig med hovedpersonen. Dette indledende zoom fra omverdenen til karakteren påpeger hele bogens tematiske fokus: En eksistentiel undersøgelse af, hvordan mennesker er placeret i verden og ikke mindst, hvordan man stykker livet og hverdagen sammen ud fra forskellige tilværelsestolkninger.
Fortællingerne er alle gennemsyret af, hvad der kan betegnes som en 90’er-ramme, hvor Naja Marie Aidt som andre af tidens forfattere ikke præsenterer en objektiv givet rigtig forvaltning af tilværelsen. Flere af novellerne illustrerer derfor også på forskellig vis, hvordan den enkelte må konstruere den individuelt rigtige tolkning af tilværelsen. For personerne i novellerne sker dette ofte i relationen til andre mennesker og i denne socialiseringsproces opstår der adskillige problemer for novellernes forskellige karakterer. Dog skal det nævnes, at for den karakter, der tør gå egne veje bliver processen fremstillet succesfuldt. Omvendt tematiseres den negative udgang af disse vilkår blandt andet gennem parforholdets små konflikter og illusionsbrud. Det sker fx i novellen "For at være ærlig". Her påpeges det, hvordan bare en enkelt lille bemærkning eller handling kan etablere en afgørende "sprække", som vælter hele den idealiserede konstruktion, som parret Lucy og Søren baserer deres ægteskab på. Modsat formår den nybagte mor i novellen "Påmindelse" trods de hårde odds som udenforstående i det lokale mødrefællesskab at være lykkelig i det nære fællesskab med sit eget spædbarn. Dette sker på trods af, at håndteringen af barnet er famlende og uerfarent, og at adskillelsen fra det etablerede mødrefællesskab, der udgør en hel institution af fordomsfuldhed, normstyring og men også gavnlig erfaring, sker med frygtsomhed.
Poetiske passager
Ovenstående indledende citat illustrerer også, hvordan Naja Marie Aidt indskriver poetiske passager i de ellers tematisk og stilistisk komprimerede noveller. I det nævnte eksempel sker det med en stemningsladning gennem nattens besjæling, hvilket virker rammende for netop en indføring i den eksistentielle tematik. Nattens mørke side, der overtager aftenens lys, er sort, forskelsløs, skånselsløs stille og fjern, præcis som livet kan føles for den ensomme karakter, der fremmedgjort fra tilværelsens meningsgivende dimension, ikke kan finde den rigtige plads. Her poetisk fremsat som "kolde hænder, trods varme sommernætter" som et gennemgående motiv for en distance til livet:
”Hun lytter til fjerne bølger, vedholdende gennem alle årstider, den lyd, den bærer hun i kroppen, i sine hænder; ikke som et minde der kan huskes, ikke som en grund til noget andet. Men som en betingelsesløs betingelse der er en anden, i hende selv. Det er hende selv.”
Dette "hun" i novellen er karakteriseret gennem bølgernes dynamiske bevægelse og vasketøjets ubehjælpsomme blafren i vinden i hendes manglende forsoning med tilværelsen. En evig venten, der får hende til at skubbe sin partner fra sig, hvorefter hun igen overlades til sig selv og sin indre stemme, der vil blive ved med at distancere hende fra verden.
De poetiske passager eller de eksplicitte italesættelser af de eksistentielle problemstillinger opstår i glimt i novellerne, mens det, der for alvor får lov at fylde tværtimod er de hverdagsbaserede dramaer eller blot basale hverdagstematikker. Læseren selv må læse mellem linjerne, da der hverken valoriseres negativt eller positivt men snarere nøgternt, idet både sprog og stil fremstilles uden særligt konkluderende eller afgjorte afrundinger. Fremstillingen af hverdagstematikkerne udvikles ofte i enten en bizar eller komisk retning, hvilket tydeligt kommer til syne i novellen "Latter", der omhandler en dreng og dennes forhold til henholdsvis en tilsyneladende empatisk mor og en tilsyneladende følelseskold men egentlig tilnærmelig far. Her er det manglende sukker i faderens the, det der starter en konfliktoptrapning på en hel almindelig aften.
Kroppen som motiv
Novellen "Latter" har kroppen som et gennemgående motiv. Kroppen er det, der adskiller moderen og sønnen eksemplificeret i, at drengen ruller væk fra moderens ellers blide strøg i håret ved sengetid. Slutteligt understreges berettigelsen af faderens tilsyneladende hårde tone gennem det kropslige netop ved at lade faderen og sønnens kroppe smelte sammen foran TV'et. Denne kropslighed gør det konkret, såsom når moderens frustration beskrives som en lyst til at ruske drengen, bore neglene i ham, eller skrige ham i ansigtet. Beskrivelsen knytter stilen til det for 90’erne karakteristiske kropslige erfaringsrum. Dermed indskriver Aidt en realisme i sin skrivestil, der er karakteristisk for alle novellerne, og som stemmer godt overens med den hverdagsforankrede tematik.
Hver fortælling viser hver karakters egen tilgang til tilværelsen. Novellerne byder på mere eller mindre tilgængelige eller fremmedgjorte personligheder, enestående eller akavede skæbner, humoristiske eller gravalvorlige problemstillinger i både parforholdet, familien, hos individet, barnet, bedstemoderen med mere, der alle står side om side som varierede hverdagsskildringer, der illustrerer mere eller mindre succesfulde og mulige tilværelsestolkninger. Novellerne zoomer flygtigt endog tæt ind på den menneskelige eksistens og dets følelsesliv, og den rammende fremstilling af det hverdagsmæssigt nære gør det vedkommende for læseren. Novellesamlingen synes dermed implicit at pointere, at det netop er ved disse tilsyneladende banale hverdagssituationer, at livet leves og fornemmes tættest på.
Stud. mag. Julie Nørgaard
Kilder, links og centrale værker
Kommentarer