Bog

Ruth vil være lærer

Af (
2024
)

Anmeldelse

Ruth vil være lærer

16 maj.24

En ny smuk og klog bog i serien om at møde hverdagens udfordringer og opdage skjulte styrker. 

Ruth er yngste barn i en familie med fire andre børn, fire forskellige dyr og en far. Ruth er altid lidt bange. Både for sin hårtot, grønkål, krager, hatte, mjavende katte, krumme bananer osv. Heldigvis sover hun godt om natten, indtil hun pludselig hører lyde. Hvad nu hvis det er en drage, et monster, klovne eller noget andet frygteligt?

Ruth bliver hen ad vejen mere tryg, men en dag får hun at vide, at hele familien skal flytte. Og første dag på den nye skole er rigtig svær. Ruth ved ikke, hvor hun skal gøre af sig selv, og hvad nu hvis de andre elever ikke kan lide hende? Men alt bliver bedre, da læreren Lis beder Ruth om at hjælpe med at vaske skoletavlen ren. Efter få dage kommer alle de andre elever også til tavlen for at hjælpe, og Ruth bliver en del af klassens fællesskab. Hver gang hendes gamle frygt dukker op efterfølgende, har hun fundet nogen at dele tankerne med.

Som voksen og usikker nyuddannet lærer, husker hun på den dag for længe siden, hvor lærer Lis tog hende i hånden, fordi Lis forstod, at hvert enkelt barn har brug for at blive set.

Lærer Lis er den lærer, man måske er så heldig selv at kunne huske fra sin skoletid, og i høj grad den lærer, man håber, alle usikre børn møder på deres skole. Lis er meget forstående, og Ruth indser, at Lis måske også engang selv har været bange og følt sig usynlig, da hun gik i skole.

Bogen er en hyldest til alle lærere, der sørger for, at deres elever føler sig set og værdsat. Teksten er på rim, og fin at læse højt. Forfatteren Andrea Beaty har fortalt flere gode historier om børn, der føler sig anderledes, men faktisk viser sig, at være særlige. David Roberts' illustrationer er endnu engang forrygende, inkluderende og fyldt med varme. Han forstærker fortællingerne og skaber små kunstværker på hver side.

Gør jer selv en tjeneste og læs ikke blot denne, men også de andre vidunderlige billedbøger i serien.

Bogdetaljer

Forlag
Gads Børnebøger
Oversætter
Lotte Salling
Faustnummer
138112543
ISBN
9788762744189
Antal sider
34

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer