Med essayistiske, æstetiske afsæt i fotografi, malerkunst og litteratur behandler Maria Stepanova erindringens væsen og løfter sin jødiske familiefortælling.
Houellebecq har skrevet sin efter sigende sidste roman, og der er for første gang et lille håb. Men er franskmanden blevet for lykkelig til for alvor at skrive en god roman?
En historie om ung kærlighed og dybe venskaber, men også om minearbejdernes vilkår i South Yorkshire i begyndelsen af 1900 tallet og deres spirende kamp for bedre arbejdsforhold.
Ester er i Brighton for at studere fotografi og gennemgår samtidig en proces, hvor hun langsomt mister taget på sig selv og ender med at tage en drastisk beslutning. Yngre voksne læsere, der holder af coming of age-litteratur med åbne slutninger vil blive draget af denne bog, der også er velegnet…
Det er udfordrende, grænsende til frustrerende, men også æggende. Hvad pokker stiller man dog op med sådan en hermetisk billedblitzende rebus, der nægter at gå op?