Anden akt af Joan Didions personlige tragedie om tabet af ægtemand og datter er samtidig velskreven essayistik om det at blive gammel. For er bogens virkelige hovedperson ikke Didion selv?
”Jeg kan en Sang om Afrika, tænkte jeg, om Girafferne og om den afrikanske Nymaane,
som ligger på Ryggen, om Plovene i Marken og om Kaffeplukkernes svedte Ansigter.”
Nogle litteraturteoretikere har hævdet, at kunstens selvtematisering er det afgørende kendetegn for moderne kunst overhovedet. Selvom dette efter min mening er en tvivlsom påstand, må man indrømme, at…
En romantisk gyserhistorie om to unge, uskyldige, engelske piger, som en grum skæbne bringer i kløerne på en gammel, skotsk præst, der viser sig at være den inkarnerede ondskab.
En foruroligende fortælling – typisk for forfatterskabet, og den rummer så mange elementer og synspunkter, at der er rigelige tolkningsmuligheder. Men som stort set alle Karen Blixens tekster kan ’Sorg-Agre’ også læses som et eventyr, en god historie.