Anonym (ikke efterprøvet)

Kvinden der gik ind i døre af Roddy Doyle

Vil du møde ægte tapper livsholdning, så gå med til Dublins arbejderkvarter og mød stolte Paula Spencer på 39, der forsigtigt lukker op for sit liv. Fuldt af smerte og fattigdom og elendighed, men også indimellem vidunderligt … Anbefalet af Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne

Er der nogen? af Marian Keyes

Marian Keyes er den ubestridte dronning af den irske chick-litt. Denne roman om den fjerde søster i den hjertevarme og skrupskøre irske familie, Walsh, er bare helt eminent.

Og alt blev stille af Sebastian Barry

Knugende, tankevækkende og samtidig meget smuk roman om irske Willie Dunne og hans oplevelser under første verdenskrig. Om rædslerne i skyttegravene, om venskabet mellem soldaterne og krigens meningsløshed.

Mordet i Glennkill af Leonie Swann

Snusfornuftige og skråsikre får slipper på forunderlig og helt naturlig vis af sted med at løse mordgåden om, hvem der dræbte deres hyrde. Anbefalet af bibliotekar Birgit Kringelbach, Frederiksberg Bibliotek  

Havets Stjerne af Joseph O'Connor

Under kartoffelpesten i Irland i 1840'erne døde fattigfolk som fluer. De, som havde muligheden, emigrerede til Amerika, men sørejser var heller ikke ufarlige, især ikke med en morder ombord.

Blackwater Fyrskib af Colm Tóibín

Brudte forhold mellem familiemedlemmer bringes frem i lyset af sygdom og snarlig død - broder Declan er ved at dø af aids, mens søster, mor og bedstemor tvinges til hinandens selskab. De hudløse områder bliver blotlagt.

Skyldige hjerte af Julie Parsons

Sorg og skyld danner klangbund i krimien om Nick Cassidy, der oplever det allerværste: Hans 8-årige søn forsvinder sporløst, mens han selv i stedet for at passe på sønnen holder hyrdetime med sin elskerinde.

Flashback af Jim Lusby

Det er Irland, det er Guinness på pubben, det er kendte små rækkehuse, det er skumle pensionater og sære eksistenser. Det er den moderne version af den gode ’hyggelige’ krimi.