Anonym (ikke efterprøvet)

Tove Pilgaard: Himmel af glas

En af Sønderjyllands stille og måske lidt oversete forfattere er Tove Pilgaard fra Tønder. Hun er ikke en kvinde af mange ord, men behøver dem heller ikke. Kort og præcist kan hun formulere en sindsstemning, skildre en situation eller karakterisere et menneske, så læseren ved, hvem de står overfor.