’Crash Kalinka’ kører offpiste fra første side og hiver hele bagkataloget med. Her er en roman, der kræver og skubber og hiver. En voldsom og fantastisk oplevelse.
Ærlig, varm og ironisk skildring af livet for en række mennesker i den ukrainske by Kharkiv, der er mærket af krig. Fremfor alt handler novellerne om at navigere i kærligheden og tilværelsen.
Bag den spøjse titel gemmer sig en herlig og bevægende historie om en række mennesker fra underklassen i et kriseramt Irland. Bogen er på én gang både rystende, rørende og humoristisk.
200 siders tvivlsomme jokes og en deroute så intens, at man har lyst til at se den anden vej og alligevel er nødt til at læse videre. David Grossman modtog The Man Booker Prize 2017 for 'En hest kommer ind på en bar'.
Velskrevet, underholdende og ond novellesamling. Kramhøft kan virkelig noget, når han folder sig ud med både udpenslede modbydeligheder og mere subtile gys.
Maniske og dystre digte om forfald. I konstruerede portrætter af mennesket af i dag hudflettes vores moderne verden. Til læsere af digte der kommenterer på vores eksistens