Anonym (ikke efterprøvet)

De sidste dage-digte

Sternberg fuldender sin digt-kvintet af digte fra forskellige tider på fin vis, når han udforsker de sidste dages sprog og stemning.

For enden af perronen

Historien om manden på perronen er en god fortælling, som fænger og lever i kraft af sine fremragende tidsbilleder af de seneste 40 år.

Melankoliens fysik

Poetisk skrevet roman om erindring, sprog og eksistens. En forfatter reflekterer over sit liv med udgangspunkt i myten om Minotaurus, der halvt tyr og halvt menneske udstødes og efterlades alene i en labyrint

Lysets hjerte

Hvilket menneske kan modstå fristelsen til at få stillet sin nysgerrighed, når man får besked på, der er ét rum, man ikke må gå ind i. Jack kan i hvert fald ikke.

Korshøjen

Bukdahls på én gang bundærlige og barokke minimalisme er ikke til at stå for i hans bidrag til Kronstorks hattevip for svenske Ola Juléns bog ’Orissa’.

Blå

Debutdigtene zoomer ind på lyset som forskydning, oplysning og forblænding. Samlingen er letlæst i sin simple insisteren, men sætter også læseren på arbejde.

Af den anden verden

Sprogets og fortællingens udvikling og essens udforskes i Svend Åge Madsens eksperimenterende robinsonade, hvor ikke kun samfundet, men selve hukommelsen er ude af drift.

Tider

Peter Nielsens digtsamling ’Tider’ er en god læseoplevelse, fordi den kombinerer konkrete sansninger med abstrakte betragtninger.

Tidskisten

Udenfor raser en farlig verden, men inde i deres kasser ligger menneskene uberørt af tidens gang. Den økonomiske krise blev uoverstigelig, krigene for mange og klimaet for truende, så den eneste løsning var at investere i tidskasser til alle og vente, til truslerne var drevet over.