Anonym (ikke efterprøvet)

Livet - en brugsanvisning af Georges Perec

Encyklopædisk romanprojekt med 99 kapitler, der hver især udgør en lille brik i et stort puslespil, fortalt af en alvidende og sprudlende fortæller, som man kun kan bøje sig for. Imponerende!

Chicago af Alaa Al-Aswany

En levende skildring af Rafat, Nagi og mange andre, som flot formidler menneskets styrker og svagheder. Mens Alaa Al-Aswany i sin forrige bog, ”Yacoubians hus”, fortalte historien om indbyggerne i et lejlighedskompleks i Cairo, sættes scenen denne gang i universitetsmiljøet på Illinois…

Om skønhed af Zadie Smith

Gnistrende vittig udlevering af amerikansk universitetslivs moralske hykleri men også om smertelige forviklinger kønnene imellem.

H.C. Andersen-mordene : roman

Krimi. En kinesisk rigmand vil finansiere en stor H.C. Andersen-park, og et par af forfatterens originale manuskripter dukker op samtidig med, at det lokale universitet står foran at afvikle en international H.C. Andersen-konference. Borgmesteren i Odense gnider sig i hænderne, men så finder man en…

Den italienske mester

Det er ikke let at være barn af en verdensberømt kunstner, og Charles liv er knyttet til faderens skæbne og skygge. Rachmann er så god en skribent, at man labber romanen i sig. 

Pnin

Universitetslæreren Pnin er som en anden Hercule Poirot, let grinagtig og korrekt i sit ydre, indeni en yderst belæst eksilrusser.

Virginia is for lovers

Hesselholdt har skrevet endnu en roman, der bygger på virkelige hændelser. Den gode historie drukner desværre lidt i et vellykket stilistisk projekt.

Idioten

Batumans debutroman er vidunderlig og finurlig. På trods af sine åbenlyse referencer til Dostojevskij og andre værker bliver den aldrig prætentiøs eller tør. 

Stoner

Et almindeligt liv, men en ualmindelig god bog. Denne velfortalte historie om en mand i Missouri i første halvdel af 1900-tallet er amerikansk litteratur, når det er allerbedst!