Logo
Bogliste

Forskellige familie- og livsformer

Nogen har forældre af pap, andre har kun en mor, som har fået barn med en donor. Og så er der dem, som har to mødre, fædre eller mormødre. Der findes 37 forskellige familieformer i Danmark. Nogle af dem kan man stifte bekendtskab med i børnelitteraturen.

Bøger på listen

Niko det ene og Niko det andet

Tomas Lagermand Lundme og Cathrin Peterslund (Ill)

Tankevækkende højtlæsningsbog om, hvor vigtigt det er at holde fast i sig selv, uanset hvad alle andre siger. 

Birks gamle og nye venner

Tomas Lagermand Lundme og Hanne Kvist (Ill.)

Herlig billedbog om regnbuefamilier og venskaber i rammerne af Hanne Kvists glade streger.

Frank mig her

Line-Maria Lång

Cato Thau-Jensens farverige og groteske univers klæder den fine fortælling om, hvor svært det er, når far bringer en fremmed ind i ens liv.

Pelles piratmødre

Jodie Lancet-Grant

Charmerende og indfølende bog om en drengs frygt for at være anderledes og skille sig ud.

Æggedreng

Lars Daneskov og Zarah Juul (ill.)

En sød og humoristisk historie om en drengs første møde med forskellige familieformer.

Pigefest - for Søren!

Ane Gudrun

En dejlig billedbog om håb, drømme, familie og venner og en fortælling om at vokse op med to fædre.

Dybt vand

Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss (Ill.)

Gribende billedbog om at skulle sige farvel til sin mors kæreste. Begivenheden fylder meget i den lille dreng, men de voksne forstår det ikke.

Huset med de blå døre

Alberte Winding og Tove Krebs Lange (ill.)

Opdateret udgave af billedbogsklassikeren ’Det gule hus', hvor læserne inviteres med ind i opgangen og møder de forskellige familier, der bor i huset med de blå døre.

Brillebjørn bager af Ida Jackson og Jens A. Larsen Aas (ill.)

Ida Jackson og Jens A. Larsen Aas (ill.)

Brillebjørn går i børnehave, og serien handler om hverdagen i en familie med helt almindelige udfordringer.

Mormor & mormor

Rebecca Bach-Lauritsen

Vidunderlig og smuk regnbuebog om mangfoldighed og de vigtige bånd, der kan være mellem bedsteforældre og børnebørn.

Mira 3- #kreaklubben, #familie, #kys

Sabine Lemire

Mira bakser med buler under blusen, sin første forelskelse og biologiske fædre i fjerde bog i den troværdige og humoristiske serie.

Om lørdagen tegner man bare sne

Tomas Lagermand Lundme og Kamila Slocinska (ill.)

Rørende fortælling om en følsom lille dreng, der gerne vil se sin far glad og elsker at tegne. En meget smuk historie om kærlighed og omsorg mellem forældre og børn.

Vores fantastisk forskellige familier

Karla Nor Holmbäck

Denne fine billedbog viser mange eksempler på måder, som en familie kan se ud på. Og så er den på vers.

Børnene fra Sølvgade tager kampen op

Renée Toft Simonsen

Hvad er en rigtig familie? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i den veloplagte og hjertevarme toer om børnene fra Sølvgade.