Logo
Bogliste

Analyser af novellesamlinger

Vi giver scenen til novellen, der på få sider kan behandle store, eksistentielle spørgsmål. Her kan du finde Litteratursidens analyser af noveller.

Betegnelsen "novelle" har rødder i det latinske ord "novus", der betyder ny eller nyhed, hvilket afspejles i de italienske og engelske betegnelser for genren, henholdsvis "novella" for "lille nyhed" og "short story". Disse navne understreger novellens essens: evnen til at bringe nye perspektiver og fortællinger til læseren på en kompakt og effektiv måde.

Bøger på listen

Bavian

Naja Marie Aidt

Noveller om hverdagsagtige episoder, der under overfladen måske slet ikke er så små og ubetydelige endda. 

Vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2008

Radiator

Jan Sonnergꜳrd

Tonen hos Jan Sonnergaard er rå og hård. I novellesamlingen 'Radiator' skriver han i et hverdagsagtigt, talenært sprog, som er en af 90ernes mest læste værker.

Kantslag

Dorthe Nors

Dorthe Nors' forskudte gennembrudsbog slår lige så hårdt som titlen lover.

Fjer

Ursula Scavenius

Ursula Scavenius debuterer med mørke og dystre og samtidig smukke og poetiske fortællinger. Endnu en spændende stemme i den nye danske litteratur.

Midt i den blanke nat

Sven Holm

Toptunede mandlige kønsorganer rejser sig stolte og uforfærdede hen over siderne på Sven Holms novellesamling 'Midt i den blanke nat'.

Nocturner. Fem fortællinger om musik og skumring

Kazuo Ishiguro

'Nocturner' er en novellesamling med følsomme, groteske og ofte uforløste kompositioner over mellemmenneskelige relationer, drømme og musikalske ambitioner.

Mødre, døtre, søstre

Emma Bess

Emma Bess debuterer med noveller, der flot dækker spændvidden mellem den blødeste intimitet og den mest prikkende stilhed mellem mødre, døtre og søstre.

Øjet

Cecil Bødker

Cecil Bødkers 'Øjet' ser en moderne virkelighed, der veksler mellem konkret sanselighed og abstrakt refleksion. Gennem øjet viser hun samtidig, hvordan individet reagerer, når omverdenen bliver til kaos.

Originaludgave: 1961

Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed

Raymond Carver

Mesterlig novellesamling om alment menneskelige følelser og eksistentielle kriser.

København

Katrine Marie Guldager

Novellerne i Katrine Marie Guldagers 'København' handler om moderne mennesker og om, hvor forskelligt skæbnen behandler os med de valgmuligheder, vi trods alt har.

Syv fantastiske Fortællinger

Karen Blixen

Syv spændende historier i en udefinerbar genre - historisk, fabulerende, symbolsk fantasy, længe inden genren blev opfundet.

Originaludgave: 1934

Argumenter for benådning

Peter Seeberg (f. 1925)

Peter Seeberg mestrede om nogen at skrive både med humor, alvor og overbærenhed om det alment menneskelige. Det er stor fortællekunst i et tidløst univers.

Originaludgave: 1976

Kanelbutikkerne

Bruno Schulz

Kanelbutikkerne er en ekstremt sanselig bog – alene titlen dufter så meget, at billederne begynder at myldre rundt i hovedet.
 

Originaludgave: 1934

Tilgang

Naja Marie Aidt

Personerne i disse noveller om parforhold og forholdet mellem børn og forældre er hentet ud af dagligdagen, men under almindeligheden gemmer sig en dybde og sårbarhed, som afspejler kærlighedens og følelsernes komplicerede veje.

Vinter-Eventyr

Karen Blixen

Med 'Vintereventyr' søgte Karen Blixen tilbage i tiden. Dog rettede hun samtidig en kritik mod samtidens problemstillinger.

Originaludgave: 1942

Marginaljord

Knud Sørensen (f. 1928-03-10)

I novellesamlingen 'Marginaljord' stiller Knud Sørensen kritiske spørgsmål til udviklingen i landområderne.

Originaludgave: 1987

Standset aften

Juliane Preisler

Juliane Preisler pendulerer mellem en umiddelbar lykketilstand og en dyb usikkerhed i den lyriske novellesamling 'Standset aften'.