Logo
Bogliste

Jakob Stegelmann: 5 danske tegneserier alle bør læse

Trods de mange nye tendenser må vi ikke glemme de gamle danske klassikere. Dem slår Troldspejlet og hele Danmarks grand old mand udi tegneserier, Jakob Stegelmann, et slag for i DRs artikel 5 danske tegneserier alle bør læse – ifølge Jakob Stegelmann.

Læs mere om de fem klassiske danske tegnserier, du skal se at få læst - eller genlæse.

Bøger på listen

Nofret

Sussi Bech

En yderst velkommen genudgivelse af den prisbelønnede tegneserie om den ukuelige og selvbevidste minoiske prinsesse Nofret og hendes eventyrlige liv.

Rejsen til Saturn

Claus Deleuran

Hvis man taler om tegneserier med klassikerstatus, er der ingen tvivl om, at Rejsen til Saturn hører til i denne kategori. Historien om rumekspeditionen er grov, satirisk og hylende morsom.

Originaludgave: 1977

Valhalla: den samlede saga bind 1

Peter Madsen

Historierne om de gamle nordiske guders oplevelser i og uden for Valhalla rummer mange paralleller til vores verden. Der er simpelthen ingen undskyldning, Valhalla er et must!

Den Lilla Møghætte og pulven (Ill. Frank Brahe)

Rune T. Kidde

Eventyret om ’Den Lille Rødhætte’ bliver aldrig det samme igen. I denne version er den lille pige både irriterende og filosofisk og møder pulven og jægeren.

Willy på eventyr

Aage Grauballe

Willys samlede eventyr begynder med de første digitalrestaurerede i hardcover. Bogen indeholder alle sider fra seriens start og 250 sider frem. Serien er tegnet af Tage Andersen og skrevet af Aage Grauballe.