Logo
Bogliste

Flytning

Børnebøger om at flytte på godt og ondt. Om at skifte den genkendelige hverdag ud med et nyt sted, i en ny børnehave eller skole og møde nye venner.

Bøger på listen

Hat og andre ord

Kim Fupz Aakeson og Kamila Slocinska (Ill.)

Rammende og gennemført historie om de svære følelser, der kan rumstere indeni, når man skifter skole.

Allerbedste Molly - og den nye skole

Sabine Lemire

Ny hverdagsserie fra Sabine Lemires sikre hånd om følsomme Molly, der prøver at finde fodfæste midt i flytning og skoleskift.

Min bedste ven, Usynligbjørn : en fortælling om at være tapper og tålmodig

Annette Herzog

En virkelig fin historie om, at det er svært, når alt, man kender, er erstattet med noget nyt og fremmed.

Boris flytter!

Ryan T. Higgins

En helt uimodståelig billedbog om den småsure Boris og hans dagligdag med masser af børn i form af både gæs og mus.

Anton, Hugo og Guldhesten

Sissel-Jo Gazan

Det er så svært at flytte. Især når man skal flytte fra byen og langt ud på landet. Heldigvis kan lidt magi hjælpe glæden på vej.

Den kække panda

Mette Hegnhøj

En fin lille bog om de store følelser, når man skal flytte væk fra alt det, man kender og holder af. Bogen har vidunderlige illustrationer af Mette Damsgaard Nielsen.

Nora med ?

Inge Duelund Nielsen

Nora forsøger at genopfinde sig selv, da hun begynder i en ny klasse i Inge Duelund Nielsens serie for tweens om venskab, usikkerhed og en hel masse løgne.

Ingen venner, hvad nu?

StineStregen

Smukke og detaljerede dagbøger om pigen Myntes liv og de problemer der er, når man skal flytte fra by til land og ens forældre intet forstår. 

 

Kære Freja

Karen Vad Bruun

Stærk roman om at føle sig ensom og skærme sig fra andre, fordi man har så dårlig selvfølelse, at man ikke tror, man er værd at være sammen med. Men også om at overvinde sig selv.