Logo
Bogliste

Noget der ligner Carlos Ruíz Zafón

Vindens skygge af Carlos Ruiz Zafón er en af de populæreste spanske bøger i de senere år.

Bogen, der er blevet kaldt både gotisk og romantisk, er en fascinerende blanding af magisk realisme, spændingsroman og litterært værk.
 

Bøger på listen

Åndernes hus

Isabel Allende

Den internationale bestseller af Isabel Allende om fire generationer sideløbende med Chiles omskiftelige historie i 1900-tallet.

 

Tyvenes by

David Benioff

12 æg til en bryllupskage; det er hvad to unge, arresterede mænd skal bringe for dagen for at redde livet i David Benioffs historie om sin bedstefar.

Belladonna Dokumentet

Ian Caldwell

På Princeton i New Jersey arbejder Paul Harris intenst på sit speciale om et gådefuldt skrift fra 1497: "Hypnerotomachia" - I takt med gådernes løsning sker der voldsomme og dramatiske ting omkring ham.

En bogelskers endeligt

John Dunning

Kriminalroman, som sender den tidligere strømer Cliff Janeway, nu antikvarboghandler, på to parallelle detektivopgaver, der har udgangspunkt i en helt unik udgave af Edgar Allan Poes digtsamling "Ravnen".

Rosens navn

Umberto Eco

Mord, kættere, mennesker der bliver brændt på bålet. Vi er tilbage i middelalderen i året 1327, hvor en munk bliver fundet død.

Dronning Loanas mystiske flamme

Umberto Eco

Da den 60-årige antikvarboghandler Bodoni vågner op efter et hjerteanfald, har han mistet hukommelsen om sit liv og sin famile - Han tager tilbage til barndomshjemmet, og her finder han ved at grave sig gennem gamle bøger og tidsskrifter tilbage til sin barndom, og hukommelsen vender langsomt til

Kirkegården i Prag

Umberto Eco

Konspirationsroman over alle konspirationsromaner – Dan Brown kan godt gå hjem og lægge sig, her er intelligent underholdning for alle pengene for den udholdende læser.

Havets katedral

Ildefonso Falcones

Stærkt underholdende, læseværdig og farverig romandebut om livet i Barcelona i 1300-tallet, om kærlighed og svigt, om gode og onde mænd og kvinder.

Kafka på stranden

Haruki Murakami

I nutidens Japan forenes to skæbner tilfældigt: den unge Kafka Tamura, en intellektuel, der føler sig hjemme i et bibliotek og den gamle Nakata, en analfabet, der elsker naturen og kan tale med katte - Ved mødet genopstår deres historier på magisk vis.

Tankespind i moden alder : roman

Luis Landero

En mand i fyrreårsalderen vågner en morgen og erkender, at hans hidtidige liv har været dødssygt. Reaktionen bliver en burlesk rejse i Francotidens Spanien og i dagdrømmenes og selvbedragets fantastiske virkelighed

Tangosangeren

Tomás Eloy Martínez

Labyrintisk roman om Buenos Aires, om tangoen og om at gøre det rigtige.

Dumas-Klubben

Arturo Pérez-Reverte

Pérez-Reverte har skrevet en røverroman, der udfolder sig i både Spanien, Portugal og Paris; handlingen snor sig lige så uforudsigeligt af sted som en landevej i 1700-tallets Frankrig.

Filmatiseret af Roman Polanski i 1999 under titlen "The Ninth Gate".

Borgmesterens tunge

Nathaniel Rich

Eventyrlig roman om historiefortællingens og sprogets magi - To amerikanske mænd rejser til Italien - den ene leder både efter en bortført kvinde og en beundret sjuft af en forfatter - Den anden søger sin gamle ven, hvis breve og historier bliver mere og mere usammenhængende

Englens spil

Carlos Ruiz Zafón

Kan Carlos Ruiz Zafon gentage kunststykket og skrive en roman, der fænger lige så meget som 'Vindens Skygge'?

Den trettende fortælling

Diane Setterfield

Debutroman, som lå på bestsellerlisterne i USA, forsøger at gå "Jane Eyre" i bedene. Vil danske læsere også fascineres af mysteriet om tvillingerne på herregården?

Safirbogen

Gilbert Sinoué

Spænding, mystik og intellektualitet blandes i denne historiske roman fra senmiddelalderens og inkvisitionens Spanien, hvor tre eventyrere og en smuk ung kvinde jagter "Safirbogen", som indeholder alle universets hemmeligheder og beviset for Guds eksistens

Bogtyven

Markus Zusak

Når døden fortæller, skal man virkelig lytte.