Miss Island
Legende let, poetisk, sødmefuld, humoristisk og alvorlig. Miss Island Auður Ava Ólafsdóttir har det hele, et af Islands litterære mirakler.
Et udvalg af de bedste nordiske bøger udgivet i 2019.
Legende let, poetisk, sødmefuld, humoristisk og alvorlig. Miss Island Auður Ava Ólafsdóttir har det hele, et af Islands litterære mirakler.
Det er en svær kunst at balancere mellem humor og alvor, men det lykkes på blændende vis for Bang Foss i samtidsromanen om to familier fra vidt forskellige samfundslag.
En smuk og rørende roman om kunstneren Miriam, arkitekten Kai, datteren Sui og deres individuelle forsøg på at blive dem, de er. Endnu et fremragende værk af Eva Tind.
Vild bog med glimt af forfatterens liv og en voldsom tid som ung i Amazonas, tilværelsen som enlig mor, mødet med en stalker, skilsmisse og psykoser.
Rørende, ømt og hengivent portræt af en mand i krise efter en skilsmisse. Det på én gang præcise og poetiske sprog gør bogen til en stor læseoplevelse.
Stor og medrivende nordisk slægtsroman rummer det hele: kærlighed, drama, historie og tro.
Dy Plambeck hylder kærligheden, vildskaben og kroppens kolossale kraft i sin smukke og spændstige roman om to søstres løsslupne liv i skyggen af volden.
Fornem afslutning på Oslotrilogien, der udover at give et spændende tidsbillede også er den fineste roman om tid, erindring og længsel efter det, der ikke længere findes.
Flydende stemmer fungerer som et genialt sproglig greb og væver den fængslende fortælling sammen til en flertydig, fantasifuld og formidabel fiktion om den franske surrealist.
Nekrofili, medlidenhedsdrab, overtro og gengangere er blot nogle af emnerne i Uthaugs fabulerende slægtsroman. Det bliver aldrig det samme at gå til begravelse igen.
Anna og hendes søskende skal begrave deres forældre, men der er noget, de er uenige om, i tankevækkende familieroman om de nærmeste, som ikke altid er nærmest.
Knugende, stemningsfuld og intens roman om glatte veje og et langt samliv i lyst og nød.
Boberg er den nysgerrige rejsende, der vil ind under huden på ukendte lande og civilisationer. En meget anbefalelsesværdig rejseroman med skildringer af den politiske virkelighed og dagligdagen.
Surrealistisk, skarpt og sødmefyldt fortæller Dorrit Willumsen om en kvinde, der har fået nok og går sin vej.
Merete Pryds Helle føjer nye facetter til Noras historie i sin gendigtning af Et dukkehjem. I et fint lyrisk sprog spejler hun også kvindens kærlighedsillusioner og valg i dag.
31 fabulerende, bizarre og særdeles vedkommende fortællinger, der beskriver diverse former for forvandlinger samt helt almindelige hændelser, der bare kommer helt ud af kontrol.
Maja Lucas skriver endnu engang skarpt og ublufærdigt om moderskabets mislyde og tabubelagte problematikker i stilsikker roman.
Imponerende fortælleforførelse med lige dele intellektuelt videnskabs-nørderi og et mesterligt menneskeblik. Svend Åge Madsen er en fabelagtig fantast.
Elin er scenograf i sit eget liv, men livet som dement gør virkeligheden uvirkelig for Elin og læseren af denne poetiske og udfordrende roman.
Gennem en historie, der starter i fragmenter, har Carsten Müller Nielsen med sin Tjernobylroman skrevet en bog om menneskers kamp for at holde sig ude af glemslen.
Mestertyven Korsgaard har neglet gode historier og triste skæbner om ensomhed og mennesker, der gør hinanden fortræd.
Hovedpersonen har givet sig selv et år mere at leve i, inden han vil begå selvmord. Espedal har som altid sans for det eksistentielle og æstetikken i det uskønne.
Anna Elisabeth Jessen, der har en baggrund som dokumentarist, skildrer en sønderjysk slægt gennem flere generationer med følgerne af Første Verdenskrig som den røde tråd.
Den unge kvinde Agnes fortæller fuldstændig afvæbnende og knugende smukt om sorgen efter at have mistet sin mor til kræft.
En ung kvinde forbereder en kunstudstilling, der samtidig bliver et hævntogt, mens fortiden bliver mere og mere nærværende. Rasende god og lige så vigtig roman.
Barsk og gribende familiekrønike fortæller om familien Toimi med den store børneflok. Finlands dramatiske historie spiller aktivt med i den unikke fortælling.
Spændende, udfordrende og smuk grafisk fortælling om kongedatteren Leonora Christina, som endte med at sidde fængslet i Blåtårn i 22 år.
H.C. Andersen er både mordmistænkt og detektiv i denne krimi. Umuligt, kunstigt og blasfemisk, men det fungerer fremragende.