Logo
Bogliste

Noget der ligner American Psycho

Er du fascineret af Bret Easton Ellis' kultroman, der beskriver det ubeskrivelige og sætter ord på nogle af de mest gennemført sadistiske voldshandlinger, der er registreret i nyere vestlig kultur, så er der mere af slagsen her...

Bøger på listen

Det meningsløses rige

Kathy Acker

Fremtidsroman om to unge der drager ud på en desperat rejse fra New Yorks slumkvarter til Algeriet og Paris, hvor de møder et afsindigt kaos af vold, sex og narko

Kosmopolis

Don DeLillo

Eric Packer er hovedperson i Don DeLillos nye roman "Kosmopolis". Han er 28 år og mangemillionær. Han er, hvad man vil kalde et finansgeni og ejer af Packer Capital. 

Drengenes by

Junot Díaz

Hvordan overlever man i et samfund, der er afgrænset af en sekssporet motorvej og en losseplads og fuld af ufølsomhed, plattenslageri, sex og vold? Forfatteren gjorde - med fortællekunsten i behold ...

Popcorn

Ben Elton

Den aften den feterede Bruce Delamitri modtager sin Oscar i kategorien "Bedste instruktør", bliver han og hans nærmeste taget som gidsler af et ungt par, der med cool vold efterligner hans film

Dårligt selskab

Mary Gaitskill

Noveller om kærlighed, sex og perversiteter i New Yorks medieverden, hvor enhver form for menneskelig kontakt er problematisk og mangelfuld

De blodrøde floder

Jean-Christophe Grangé

Kriminalroman - To politimænd, afvigere på hver sin måde, tvinges til at samarbejde, da flere perverse og tilsyneladende rituelle forbrydelser forskellige steder i Frankrig peger mod en gerningsmand i universitetsbyen Guernons lukkede akademiske miljø.

Ondskaben

Jan Guillou

Barsk og beskidt beretning om den ondskab, der kan få fæste i svage menneskesind. Og samtidig en lysende beretning om en dreng med retfærdigheden i hjertet og viljen til sejr.

En smule ubelejligt

Mark Haddon

Efter at George bliver pensionist, udvikler han en skræmmende neurose, der får den på overfladen så pæne familie til at krakelere

Tom Ripleys talent

Patricia Highsmith

Kriminalroman om den psykopatisk-begavede Tom Ripley der af en amerikansk rigmand bliver bedt om at overtale dennes søn til at vende hjem fra sin bohemetilværelse i Italien

Filmatiseret i 1999 af Anthony Minghella under titlen "The Talented Mr. Ripley"

Udvidelse af kampzonen

Michel Houellebecq

Misantropisk kritik af det moderne samfund, hvor økonomien gennemsyrer alt - også de menneskelige relationer.

Et år af mit liv

Glenn Kromann

Den unge August lever et tomt og indholdsløst liv med sprut og tilfældig sex, men efter et overfald, hvor han kvæstes alvorligt, møder han kærligheden i form af Victoria. På tragisk vis mister han hende, og tomheden fylder igen hans liv.

Wonderboy

Henrik H. Langeland

Christian von der Hall har stor succes i medieverdenen - Da han planlægger overtagelsen af et par af de største forlag for at komme helt til tops og overskrider mange grænser undervejs ryger han ind i problemer både forretningsmæssigt og på hjemmefronten.

Twelve

Nick McDonell

17-årige White Mike har valgt sig en hård branche i sit sabbatår inden college -  Han sælger stoffer - bl.a. det nye designerdrug twelve - til sine rige jævnaldrende på Manhattan i New York.

Tæt på paradis

Thomas Qvortrup

De tre australske hippier, Aaron, Ian og Johnny søger tilflugt i Thailand efter et sexmord i Australien -  Her lever de det søde liv på stranden, med masser af stoffer og masser af sex, men fortiden indhenter dem.

Jagtklubben

J. G. Sandom

Psykologisk thriller om fem mænd, som under den enes polterabend kommer til at dræbe en prostitueret, og derefter i eskalerende vanvid forsøger at skjule drabet.

Sidste udkørsel til Brooklyn

Hubert Selby

Realistisk og grum beskrivelse af et slumkvarter i 1950'ernes New York, hvor samfundets udskud forsøger at skabe en slags tilværelse, men hvor kun de stærke og grusomme kan overleve.
Originaludgave: Vendelkær 1965

Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen

Jan Sonnergꜳrd

Ondskab, vold og dyre årgangsvine er der en del af i Jan Sonnergaards novellesamling med den besynderlige titel "Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen".

Indien tur/retur

William Sutcliffe

Humoristisk og dybt satirisk roman om en ung mand, som sammen med en flok ligesinede drager ud på den "klassiske dannelsestur" til Indien på jagt efter billige stoffer, uforpligtende sex og spirituelle oplevelser

Rave baby

Alan Warner

Morvern Callar er en rap, livsduelig 21-årig skotsk pige, der arbejder i det lokale supermarked -  Da hendes ældre kæreste begår selvmord og kærligt efterlader hende forskelligt, er hendes pengesorger for en tid løst, men hun får andre problemer.

Sindssygelægen

Caleb Carr

Intens spændende kriminalroman, som foregår i New York i 1896, hvor en seriemorder myrder løs blandt byens trækkerdrenge.

Kvalt

Chuck Palahniuk

Victor Mancini lever et noget rodet liv, hvor sex, moderens sygdom og en forstyrret barndom er de styrende kræfter, men midt i al galskaben, som vennen Denny ikke gør mindre, tegner der sig alligevel konturerne af et mere almindeligt, og måske lidt mindre spændende liv, et mere konformt liv

Stranden

Alex Garland

Det er utroligt så få bøger, der er skrevet om backpackere taget i betragtning hvor mange unge, der hvert år drager ud i verden med rygsækken. Det her er en af de bedste!