Logo
Bogliste

Noget der ligner Jane Aamund

Slægtshistorier, kærlighed og underfundighed er nogle af de ingredienser som mikses i denne litteraturliste.

Bøger på listen

Grønne grænser

Ester Bock

Farverig fortælling om dyrlægefamilien Bech og et tidsbillede af efterkrigstiden i Danmark.

Drømmen om Amerika

Toril Brekke

Flot og farverig historisk roman om norske nybyggerdrømme om frihed i landet, der flyder med mælk og honning.

Guldfeber

Toril Brekke

Med Brenda som hovedperson følges en gruppe norske udvandrere i Amerika i årene 1843-1863 - Nogle af dem har været i Amerika længe, mens andre først lige er ankommet, og alle har de drømmen om et bedre liv - Da guldfeberen begynder at rase, drager nogle af dem vestpå til Californien, men ikke all

Sara

Toril Brekke

I midten af 1800-tallet gifter Sara sig under sin stand. Da manden dør, bliver hun - meget usædvanligt - jordemoder. Hun er stolt og selvstændig, men alligevel går ikke alle drømme i opfyldelse

Det du mister

Lisbeth Brun

'Det du mister' af Lisbeth Brun er sprogets afdæmpede vuggen gennem sorgfulde landskaber, der er fyldt med alt det, der mistes.

Vejs ende

Lisbeth Brun

Lærke er arkitekt og enlig -  Da hun sygemeldes med stress, søger hun tilbage i sin fortid ved Limfjorden som plejebarn hos Anne og Holger - Natuen og de hjemlige omgivelser hjælper hende godt på vej.

Englevagt

Ib Ivar Dahl

Parallel skildring af barnet Sigurd i et lille dansk ø-samfund i 1940'erne og sømanden Nikos Danos, som er gået i land i Grækenland i 1990'erne, samler sig til historien om et bevægende og smerteligt livsforløb.

Flugten til Amerika

Irene Dische

En dejlig, livsbekræftende roman om familien Rother fortalt af den bramfrie mormor, som må flygte fra Tyskland til USA med sin jødiske mand under Hitlers regime.

Sneglehuset

Anne Marie Ejrnæs

Slægtsroman om kvindeliv gennem hundrede år i det midtjyske bondeland, centreret om fortællerens mormor Marie fra hun er en lille pige i 1880'erne, til hun ender som gårdmandskone i Jelling.

Deadline

Bettina Heltberg

Da den midaldrende kulturjournalist bliver fyret fra sit job på Dagbladet, sætter det tanker i gang om livet på bladet, om intrigerne, om ægtemanden og elskeren, om kærligheden og om fremtiden som arbejdsløs.

Øen

Victoria Hislop

25-årige Alexis rejser fra London til Kreta, som er hendes mors barndomsø. Det bliver en rejse tilbage til tragisk familiehistorie, som står i skyggen af spedalskhed og lidenskab. Hvorfor har moderen aldrig fortalt noget om sine dramatiske familieforhold?

Thereses tilstand

Hanne-Vibeke Holst

Hanne-Vibeke Holsts gennembrudsroman Thereses tilstand er en effektiv blanding af kærlighedsroman, udviklingsroman og thriller.

Arvetanten

Simonetta Agnello Hornby

Spændende og billedmættet historisk roman fra 1800-tallets Sicilien. De fine og de fattige lever tæt sammen, som herskaber og tyender, men er alligevel langt fra hinanden – og dog…

Sommeren uden mænd

Siri Hustvedt

En smuk og lidenskabelig fortælling i allerbedste Hustvedt-stil om skjulte spøgefuldheder, sexuelle skriblerier og stærkt sammenhold.

Skæbnehjulet

Kajsa Ingemarsson

Tre meget forskellige kvinder fra en lille svensk by bliver venner ved et tilfælde. De bakker hinanden op i deres problemer med ægteskab, utroskab, forelskelse og parforhold, men intet ender, som de tre kvinder havde forestillet sig.

Den store damekaffe

Ellen Kiehn

Søndagsbesøgene i mellemkrigstiden hos mormor og mostre i den store Østerbro-lejlighed giver fortælleren og hendes søster indblik i voksenverdenens skærmydsler. Pigerne holdes udenfor, men har lange og hurtigtopfattende ører...

Stjernerne synger

Tove Kjarval

Farverig roman i 6 bind om en kvinde, hvis skæbne gennem 60 år væves sammen med dramatiske begivenheder i Københavns historie.
Originaludgave 1958

Den lukkede bog

Jette A. Kꜳrsbøl

'Den lukkede bog' af Jette Kaarsbøl gengiver Det moderne gennembruds engagement, men også tidens fortielser og herskende dobbeltmoral.

Arvtagerne

Anna Ladegꜳrd

En dansk families historie fra århundredskiftet og frem til 1983 set og oplevet i England, Frankrig og Danmark af fire generationers kvinder og med de to verdenskrige som centrale begivenheder.

Floden og havet

Judith Lennox

Den velhavende Richard Finborough gifter sig i 1909 med den smukke, fattige og mystiske Isabel - Sådan starter en omfattende familiekrønike, der handler om penge, magt, kønsroller og naturligvis kærlighed. En fortælling med gode detaljer om et klasseopdelt England

Dora

Adda Lykkeboe

Dora er en ung, smuk billedkunstner, der udlever den personlige og seksuelle frihed, som tidsånden i 1974, hvor historien foregår, kunne indebære - Hun kommer til det smukke Toscana, hvor hun møder den karismatiske rigmand Gabriel

Kontrakten

Adda Lykkeboe

Ægteparret Maria og Johann er i krise, fordi han har haft en tilfældig affære. Hun opstiller en kontrakt der pålægger dem begge åben utroskab, og giver dermed deres ægteskab et nyt fundament.

Prinsesserne

Anne Marie Løn

'Prinsesserne' er Anne Marie Løns mest ambitiøse projekt indtil nu. Romanens scene er henlagt til det 20. århundredes landbotilværelse i Vendsyssel.

Originaludgave: 1996

Kirstens breve

Susan Moody

Midaldrende Daniel - gift med danske Kirsten - er taget alene i sommerhus med et bundt breve fra Kirsten, som hun har gemt -  Daniel lærer Kirsten at kende på en ny måde, og måske har ægteskabet alligevel ikke været så lykkeligt?

Burgundia

Hans Henrik Møller

'Burgundia' er en leksikalsk beskrivelse af Bornholms geografi og en krønike om slægterne Holm og Lind fra 1872-1958, fortalt i en vekslen mellem fornuft og følelse.

Drømmehjerte

Cecilia Samartin

Hjertevennerne og kusinerne Nora og Alicia vokser op i Cuba i 50'erne, men skilles brat, da Fidel Castro kommer til magten. Alicia får et hårdt liv i Cuba som prostitueret med aids; Nora emigrerer til USA, men tager tilbage for at hjælpe sin kusine

Tiden hænger på træerne

Lone B. Skovgaard

Magisk realistisk fortælling om Venusias liv, der begyndte i 1915 i Italien og slutter i Danmark efter 2000 -  Et dramatisk liv med hænder der falder af og vokser ud igen, farverige familiemedlemmer og en blodig slægtskrønike.

Mærkedage

Jens Smærup Sørensen

Slægtsroman om de to førende familier i landsbyen Staun fortalt gennem en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en 60-års fødselsdag i 2003.

Huset ved havet

Nancy Thayer

Nona Wheelwright bliver snart 90, og hendes store familie holder som altid sommerferie hos hende på øen Nantucket, alle generationer, også Nona, har sit at slås med, for det med kærligheden har aldrig været let.

Huset med de grønne øjenbryn

Vibeke Trokmar

En villa i Hellerup danner ramme om en næsten 100-årig familiehistorie, hvor især den støttende, humoristiske og varme far er i centrum.

Hundrede år

Herbjørg Wassmo

Broget kludetæppe om tre generationers kvinder i Nordnorge, deres følelser, deres længsler og deres mange børn.

Glemt latter

Marcia Willett

Louise har et fristed hos Brigid og hendes familie i Dartmoor - Men lige denne sommer trænger minderne sig på, samtidig med at nutiden giver store problemer -  Med kærlighed og tolerance løses problemerne alligevel.

Koras stemme

Dorrit Willumsen

Vi møder den verdensfjerne Brit Lund. Hun bliver gravid og mener selv, at det er med popstjernen Le Roy, som hun holder stævnemøder med via fjernsynsskærmen.

Muslingelandet

Arne Østerby

Da den ældre Marcus, som er gift med Bolette, forelsker sig i en yngre kvinde, kaster det ægteskabet ud i en krise, som Marcus forsøger at retfærdiggøre - Skal han blive hos Bolette eller kaste al fornuft overbord, og prøve det ukendte?