Lad regnen komme
En bankfunktionær bryder alle broer af og rejser til Tanger, hvor hans tilværelse bliver mere spændende, end han havde tænkt sig
Vi skal alle dø. Nogen er bare hurtigere til det end andre. Har du også sommetider følelsen af tomhed. Det har Ole Jastrau i Tom Kristensens "Hærværk". Men han er ikke alene om at være alene. Læs her om livets ensomhed, selvdestruktion og søgen efter livet. Mange af bøgerne er på trods af det måske lidt dystre emne skrevet med en humoristisk pen.
En bankfunktionær bryder alle broer af og rejser til Tanger, hvor hans tilværelse bliver mere spændende, end han havde tænkt sig
I dialogform fortæller digterspiren Jonas om sit kuldsejlede forhold til kæresten og om problemerne med at score en ny, mens hverdagen driver forbi ham selv og vennerne i Århus.
Fortælling fra narkomiljøet i Ålborg i første halvdel af halvfemserne, hvor en række skæbner følges på deres vej mod bunden
Filmatiseret af Ole Christian Madsen i 2005 under titlen 'Nordkraft'.
Det mystiske, fantasifulde og næsten surrealistiske er drivkraften bag denne historie om en nybagt jurist i 1990'ernes København, som må gennem en række eksistentielle kriser for at finde sin plads i livet.
Originaludgave: 1999
Hlynur Björn er 34 år, bor midt i Reykjavik og er fanget i sit eget hængedynd; Hlynur har svært ved at løsrive sig fra sin historie, sit triste liv med onani til pornofilm og sin driven rundt fra bar til bar i centrum af Reykjavik.
Herman Hesses kultbog fra 1927 er en af verdenslitteraturens fornemste klassikere. Læseren inviteres til magisk teater i bogen, som var med til at forme tressernes ungdomsoprør. Et must-read!
Frederik er ung og populær, lærer på et københavnsk gymnasium. Det er sidste skoledag, og i morgen kommer Kajsa, den vigtigste pige i verden. Men det bliver en LANG dag med forhindringer, ubehagelige overraskelser og uventede møder.
Originaludgave: 2004
Erling Jepsens suveræne romandebut, hvor vi for første gang stifter bekendtskab med familien i Sønderjylland.
Med Fodboldenglen skaffede Hans-Jørgen Nielsen sig en betydelig plads i den folkelige, danske litteratur. Bogen opnåede høje salgstal og flere betegnede den som 70’ernes generationsroman og en ægte dansk klassiker.
Originaludgave: 1979
En voldsom, barsk og provokerende roman om sexchattende 30-årige i København og omegn anno 2004/2005.
En roman om narcissisme, som den kan opleves, når dette at blive set og at blive kendt - helst på tv - bliver livets mening.
Originaludgave: 2003
Dobbeltroman, der dels handler om en filminstruktørs krise, som fører til mange drukture, dels skildrer forfatterens egen krise under arbejdet med bogen.
Originaludgave 1971
Tv-mediets fokus på reality programmer kritiseres i romanen PHASE, der begynder godt og rummer mange fine idéer, men hvor læseren taber pusten undervejs.