Logo
Bogliste

Noget der ligner Jane Austen

Er du fascineret af Jane Austens bøger? Hvad enten det er kærlighedshistorierne, det historiske tidsbillede eller ironien og humoren i hendes bøger, der fanger dig, rummer denne liste nogle ældre og nyere titler, der minder om Jane Austens bøger.

Bøger på listen

Ægtepagten

Simona Ahrnstedt

Beatrice tvinges ind i et arrangeret ægteskab med en gammel sadistisk greve, selvom hun har tabt sit hjerte til den stenrige Seth. Seth og Beatrice mødes igen og igen, og hver gang formår de at misforstå og såre hinanden, mens deres kærlighed slår gnister.

Huset Longbourn

Jo Baker

Downstairs-historie som giver et helt nyt perspektiv på upstairs-historien i "Stolthed og fordom". En velskrevet, spændende og rørende fortælling om livet for foden af trappen i Mr. og Mrs. Bennets husholdning

Bryllupsintrigen

Jeffrey Eugenides

Eugenides formår at skrive om kærlighed uden at gøre brug af klichéer og metaforer, og det i sig selv er en præstation. Fin og rørende fortælling om at være næsten voksen.

Cranford

Elizabeth Gaskell

En kærligt ironisk klassiker om kvindelivet i en lille, søvnig landsby.

Originaludgave: 1853

Årets skandale

Sophie Gee

Sædeskildring fra London 1711, hvor den smukke Annabella muntrer sig i diverse sovegemakker med Lord Petre, indtil romancen revner med et brag

God mod nordenvind

Daniel Glattauer

Emmi begynder at skrive sammen med Leo på nettet- Efterhånden udvikler det sig, og det store spørgsmål er, om deres forhold kan holde til, at de mødes?

Ingenogtredive

Lisa Jewell

På sin 30 års fødselsdag møder Dig Ryan igen Delilah, hans første kærlighed, som han ikke har set i 12 år, men Nadine vil ikke igen udkonkurreres og hun tilkalder så sin første kærlighed, Phil

Bridget Jones' dagbog

Helen Fielding

Et års frustrationer, rapt og vittigt fortalt af Bridget, 30 år og feminist, der panisk søger en mand, men som samtidig har en rædselsvækkende rollemodel i sin mor

En passende aftale

Fay Weldon

Romanen emmer af hor, gode historier og sladder, og man er som sædvanlig godt underholdt i Weldons selskab.

Kongen længe leve

Fay Weldon

Weldon balancerer let og graciøst på kanten af trivialgrøften i denne charmerende anden del af ’herskab og tjenestefolk’-trilogien, der effektivt trækker mundvigene opad.