Logo
Bogliste

Bøger for litteraturnørden

“The love of literature, of language, of the mystery of the mind and heart showing themselves in the minute, strange, and unexpected combinations of letters and words, in the blackest and coldest print—the love which he had hidden as if it were illicit and dangerous, he began to display, tentatively at first, and then boldly, and then proudly.” John Williams, Stoner
 

Litteraturen kan noget, som intet andet medie kan. Den taler både til vores hjerter og vores hjerner og kræver, at man sætter tempoet ned, giver sig tid til at reflektere og til at mærke efter. Derfor er bøger og læseoplevelser også noget af det bedste, man kan give og dele med andre – for det at anbefale og fortælle om en god bog til en anden, fortæller ikke alene noget om den, der giver bogen, men kan også rykke og bevæge den, man anbefaler bogen til.

Vi har samlet nogle af de bedste værker af litteratureksperter, der ikke kan lade være med at sætte ord på læsningens kunst og give inspiration til mange timer. Her er bøger for alle, der har en interesse for litteraturens og læsningens betydning.

Bøger på listen

På væggen

Suzanne Brøgger

Sprængfyldt med gode historier og kloge betragtninger om det svære menneskeliv med udgangspunkt i litteraturen.

Toppen af Danmark

Jens Smærup Sørensen, Johannes Riis & Lasse Horne Kjældgaard

En smuk og passioneret hyldest til den nordjyske litteratur.

Bogen er løs!

Steffen Larsen (f. 1943)

Landets mest erfarne børnebogsanmelder præsenterer de bøger, han tænder på, med et kærligt helikoptorblik.

På sporet af børn og bøger - læsekultur og medier 1750-1850

Charlotte Appel og Nina Christensen

Interessant og dybdegående indblik i børns læsekultur i oplysningstiden og guldalderen.

De glemte ords bog

Pip Williams (f. 1969)

Hvad kvalificerer et ord til en plads i en ordbog? Hvis du er lingvist eller blot elsker ord, er denne atmosfæriske historiske roman perfekt.

Børnelitteratur i en medietid

Ayoe Quist Henkel

Ayoe Quist Henkel graver dybt i børnelitteraturen og dens udvikling i dialog med nye medier. 

Endnu en bog jeg aldrig skrev

Ida Jessen (f. 1964)

Læsning og erindring vikler sig ind i hinanden i Ida Jessens gule bog, der stråler af kærlighed til litteraturen og giver lyst til læsning.

ORD - encyklopædi

250 danske kulturpersonligheder skriver om deres yndlings- eller hadeord i alsidigt encyklopædisk opslagsværk. Et must-have for sprognørder og kulturafficionados.

Læsninger på tværs : litteraturhistorie i praksis

Lars Handesten

Interessant og læsevenlig antologi til undervisere, studerende eller andre, der ønsker at få spændende vinkler på litteraturhistorien.

Læseglæde & læsefællesskaber

Anette Leonora Andersen (f. 1968)

Anette Leonora Andersens personlige bog indeholder smittende læseglæde og et hav af gode råd til at fastholde læsningen.

Litteraturland - en GPS

Anne-Marie Mai

Noget så sjældent som et inspirationsværk, der med lige dele professionalisme og fortælleglæde rækker ud mod både studerende, deres undervisere og helt almindelige læsere.

Hvem er bange for Moby Dick? : om topchefer, der leder med litteratur

Mikkel Fønsskov

Dette er ikke en bog om forskellige lederes yndlingslitteratur, men en bog med et ønske om, at man på arbejdspladsen anerkender læsning og værdien af den.

Kunsten at læse

Thomas Illum Hansen

Denne lille bog er utrolig tæt, velskrevet og brugbar for alle med interesse for litteratur. 

Med fortællingen går jeg i døden

Peter Nielsen

Peter Nielsens velargumenterende og omsiggribende samling af essays om den nye europæiske romankunst er et både humanistisk og demokratisk projekt.

Dansk bibliotekshistorie

Nan Dahlkild

Et meget imponerende og nærmest udtømmende tværfagligt tobindsværk afdækker bibliotekernes historie fra middelalderen til nutiden.

En læser bliver til

Birthe Rønn Hornbech

En ualmindelig interessant rejse gennem personlige oplevelser af ældre dansk litteratur, som har været med til at skabe Birthe Rønn Hornbechs kærlighed til bøger.

Det læsende menneske

Lars Theil Münster

Interessant bog til den engagerede lystlæser eller fagperson, der interesserer sig for litteraturen og dens mange muligheder.

 

"Sådan er det" - at oversætte Shakespeare

Niels Brunse

Med stor detaljerigdom beskrives 30 års samliv med Shakespeare, et samliv der har resulteret i nyoversættelser af samtlige 37 skuespil.

Selvom du er så voksen og klog bør du læse en børnebog

Katherine Rundell

Begavet essay hylder børnelitteraturen og husker os på børnebogens særlige kvaliteter.

Spotlight : historier om kendte og ukendte bøger : artikler og essays 1958-2021

Hans Hertel

Hertel tager læseren med på en spændende tidsrejse gennem litteraturens verden fra oldtiden til i dag. En guldgrube af oplysninger, der giver ny inspiration til læsning.

Litteraturen giver form til en følelse

Thomas Bredsdorff

Fremragende artikler fra et langt liv i litteraturens tjeneste lyser af indsigt og glæden ved at læse og formidle. Her er livserfaring, tankegods og inspiration til mange timer.

Ord

Linda Greve

Ord er aldrig bare ord. De er afgørende for vores kommunikation, mens de forandrer sig, forgår, opstår, bruges og slides på. Bliv klogere på ordenes liv med denne Tænkepause.

Verdenslitteraturer

Mads Rosendahl Thomsen Tore Rye Andersen og Jakob Ladegaard (red)

Glæd dig til en spændende rejse jorden rundt, hvor eksperter guider dig til interessante forfatterskaber, der giver nye perspektiver på litteraturens rolle i en global sammenhæng.

Bogsteder

Kurt Rodahl Hoppe

Uanset om man er bibliofil, uforfalsket bogelsker, æstetiker med hang til systemer eller rummer elementer af det hele, er denne bog en berigende oplevelse.

Litteratur

Dan Ringgaard

Litteraturen er ikke, hvad den har været. Og den vedbliver heller ikke at være, hvad den er nu. Tag med på en begivenhedsrig rejse med den uhåndgribelige litteratur i hånden.

50 værker - højdepunkter i verdenslitteraturen

Dan Ringgaard

En bog, som åbner verdenslitteraturens store værker og giver nye perspektiver på litteraturen, hvad enten man allerede har læst værkerne eller endnu har dem til gode.

Chaplins pind : et essay om litteratur og kreativitet

Dan Ringgaard (f. 1963)

Interessant bog om, hvordan kunst bliver til, fortalt af professor i nordisk ved Aarhus Universitet Dan Ringgaard, der har speciale i litterære tilblivelsesprocesser.

Fra skyggerne af det vi ved

Poul Behrendt

Grundig gennemgang af den selvbiografiske roman med 'Min kamp' som omdrejningspunkt. Dette er bogen, hvis man interesserer sig for Karl Ove Knausgårds autofiktion.

Latter og lettere beruset - om at læse Karen Blixen

Charlotte Engberg

Charlotte Engberg viser nuancer i Karen Blixens forfatterskab med fokus på latteren i fortællingerne. En ny og anderledes måde at betragte forfatterskabet på, udsprunget af kærlighed til teksterne. 

Ben i alle retninger - om den moderne børne- og ungdomslitteratur

Trine May

Med udgangspunkt i fem banebrydende børnebøger fra 1967 giver forfatteren sit bud på tendenser i den moderne børne- og ungdomslitteratur. Primært for dansklærere i folkeskolen.

Galleri 66

Anne-Marie Mai

Anne-Marie Mai får med et forfriskende greb åbnet halvtreds års dansk og international litteraturhistorie med et overlegent overblik og inciterende fortælleglæde.

Den store karakterbog

Anne-Marie Mai og Erik Skyum-Nielsen (red.)

151 korte portrætter fra hele verdenslitteraturen af fiktive personer fra Agate til Zachris. Portrætterne er forfattet af danske litteraturkritikere og forfattere

Litteratur i brug

’Litteratur i brug’ er skrevet af en række tværfaglige forskere og introducerer os i, hvordan litteraturen betyder noget og kan bruges.

Fiktion

Simona Zetterberg Gjerlevsen

Grænserne mellem faktion og fiktion er de senere år blevet mere slørede blandt andet med autofiktion, så der er god grund til at fundere over fiktionens væsen, som i denne Tænkepause.

I begyndelsen var billedet : om billedlitteratur og formidlingen af den

Janne Højrup Nielsen og Søren Fanø (Ill. Kamila Slocinska)

Fagbogen er levende skrevet med en interessant og modig vinkel og en stor kærlighed til billedlitteratur. Bogen henvender sig til alle, der har interesse for billedbøger, graphic novels og andre typer af billedbårne bøger.

Den litterære virkelighed

Johannes Fibiger (f. 1962)

Interessant og velskrevet grundbog om litteratur har fokus på, hvad litteratur er og gør og kan blandt andet bruges på ungdomsuddannelserne.

Værksteder : at skrive i lys og mørke

Jeppe Bangsgaard

Otte nordiske forfattere interviewes om, hvordan de skaber litteratur i gedigen samtalebog.