Logo
Bogliste

Tæt på forfatterne

Vi har samlet en bred vifte af biografier, essays og selvbiografiske romaner, der trækker tæppet tilbage og afslører den knugende lidenskab, der driver vores mest beundrede forfattere.

Tag et dyk ned i deres fortællinger og bliv inspireret til din egen skrivning eller få et nyt perspektiv på de forfattere, du allerede læser.

Bøger på listen

Tove Ditlevsen i billeder

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Meget vellykket indgang til en af Danmarks mest læste forfattere og en påmindelse om, at livet ikke altid er, som det ser ud. 

Politikeren Houellebecq

Christian Authier

Houellebecq er en af tidens største forfattere, og ’Politikeren Houellebecq’ beviser, at han også kan regnes for en stor politisk tænker.

Tove Ditlevsen var min mormor

Lise Munk Thygesen

Tove Ditlevsens barnebarn tager sin historie tilbage i bevægende og generøs bog om traumer, tilgivelse og nedarvede mønstre.

Endnu en bog jeg aldrig skrev

Ida Jessen (f. 1964)

Læsning og erindring vikler sig ind i hinanden i Ida Jessens gule bog, der stråler af kærlighed til litteraturen og giver lyst til læsning.

Mit privatliv

Tomas Espedal

Tomas Espedal dokumenterer sit liv gennem fotografier og tekst. Følsomt, mildt og sansende uden at blive privat.

Mit Abruzzo

Per Petterson

Per Petterson åbner op til sit følelsesliv i ny journal-biografi. Et ufiltreret indblik i den populære norske forfatters tanker om livet og verden.

Fast ejendom

Deborah Levy

Den modne forfatter tager livtag med den tomme rede og en længsel efter fast ejendom i tredje og sidste bind af sin unikke erindringstrilogi.

Jeg læner mig mod verden

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Der er magiske øjeblikke i Anne Lise Marstrand-Jørgensens personlige essay om, hvordan livet og litteraturen smelter sammen.

Ditlevsen - en biografi af Jens Andersen

Jens Andersen (f. 1955)

Et vellykket, vemodigt portræt af mennesket, myten og forfatteren, der kæmpede for litterær anerkendelse.

Tove Ditlevsen om sig selv

Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsens liv og digtning hører i sjælden grad sammen. Med selvindsigt og humor skriver hun ud fra udvalgte tekster sin egen litterære selvbiografi.

Originaludgave: 1975.

Til døden os skiller - et portræt af Tove Ditlevsen

Jens Andersen

En fremragende biografi om den psykisk sårbare, men også morsomme og fandenivoldske forfatter Tove Ditlevsens liv og karriere.

Store Kongensgade 23

Søren Ulrik Thomsen (f. 1956)

Fortiden falder, og forfatteren fremskriver sine erindringer om morens sygdom og sit første berusende favntag med storbyen. 

Tove Jansson : arbejde og kærlighed

Tuula Karjalainen

Et interessant indblik i Tove Janssons spændende, kreative og slidsomme liv, hvor også Mumiernes verden åbenbarer sig.

Møllehave : jagten på lyset og kærligheden : en biografi

Ole Sønnichsen

Fyldestgørende portræt af Johannes Møllehave og hans liv, der er præget af nysgerrighed og søgen efter lys og kærlighed, men også af kampe mod angst, fortvivlelse og ensomhed.

Ensom

August Strindberg

Aktuelt, enestående og smukt meditativt værk af Strindberg, som for en tid er formildet af ensomhedens væsen, som har lært ham et og andet.

Originaludgave: 1903

Med egen hånd

Suzanne Brøgger

Suzanne Brøgger er i topform i sin nye bog, hvor hun med sit vægtige tankegods undersøger tidens aktuelle temaer i dialog med sit eget liv og sine tidligere værker.

Suzanne Brøgger : samtalememoirer

Alf van der Hagen

En fascinerende tidsrejse i Suzanne Brøggers liv og forfatterskab. Sløret bag myten løftes, og samtalebogen giver indsigt i sammenhængen mellem forfatterens liv og værk.

Det man skriver : et portræt

Bent Haller

Bent Haller har skrevet en underfundig og humoristisk erindringsbog, der dog sine steder bliver lovlig lang i spyttet.

Karen Blixen : et portræt

Anne-Sofie Storm Wesche

Karen Blixen var indbegrebet af mystik, lidenskab og mod. I denne letfordøjelige biografi på under 100 sider præsenteres vi for essensen.

En som Bjarne Reuter

Helle Retbøll Carl og Anders Houmøller Thomsen

Grundig og velskrevet biografi, krydret med masser af citater, kaster et sjældent lys over et stort forfatterskab og historien bag og giver lyst til at læse mere.

Denne dag, et liv

Jens Andersen

Endelig har vi fået en omfattende Astrid Lindgren biografi, der giver et levende og nuanceret indtryk af mennesket bag bøgerne.

Jeg har også levet!

Jens Andersen

Passioneret brevveksling mellem to store kulturpersonligheder giver et enestående indblik i deres følelser og kulturelle præferencer med efterkrigstidens kaotiske Europa som bagtæppe.

Ole Lund Kirkegaard: en livshistorie

Jens Andersen

Interessant og læseværdig bog om Gummi-Tarzan, Lille Virgil og Orla Frøsnappers far – forfatteren Ole Lund Kirkegaard.

Løvinden : Karen Blixen i Afrika

Tom Buk-Swienty

De fleste kender til sætningen "I had a farm in Africa”, men det havde Karen Blixen faktisk aldrig. Om den virkelige historie handler dette store værk.

Kaj Munk

Per Stig Møller

En meget omfattende, indsigtsfuld og velbegrundet indføring i Kaj Munks liv og værker, der belyser flere sider af præsten, forfatteren og samfundsrevseren.

Jakob var her

Rune Skyum Nielsen

Rune Skyum-Nielsens velresearchede biografi giver et intenst og fascinerende indblik i Jakob Ejersbos liv gennem en mosaik af stemmer og private fotos.

Brorson - sjælens digter

Torben Bramming

’Sjælens digter’ er en interessant, nuanceret og velskrevet introduktion til vores store pietistiske salmedigters liv og værker.

Thit - den sidste valkyrie

Jens Andersen (f. 1955)

Historien om en kvinde, der ikke underlagde sig normerne, er fortalt smukt og vedkommende af Jens Andersen, der er en eminent formidler.

Oprindelig udgivet: 1990

Martin Andersen Nexøs liv og værk

Henrik Yde

2019 var 150-året for Nexøs fødsel, der blev markeret med denne grundige biografi, der tegner et nuanceret billede af den store, egenrådige forfatter.

Et kongeligt eventyr

Jens Jørgensen

Historien om H.C. Andersens liv er virkelig interessant og bliver på ingen måde mindre spændende i hænderne på Jens Jørgensen. Man mærker passionen for fortællingen.

Selvbiografi

Steen Steensen Blicher

Blicher-Selskabet har udgivet denne muntre selvbiografi af hedens digter på blot 50 sider.

Jussi

Jonas Langvad Nilsson

Underholdende og humoristisk biografi om bestsellerforfatteren Jussi Adler-Olsens liv og karriere.