Logo
Bogliste

Kvindelige danske fyrtårne

Vi sætter spot på de kvindelige danske fyrtårne. 

Vel og mærke de danske kvindelige forfattere der de sidste 400 år har skrevet fordi de ikke kunne lade være, fordi de havde noget på hjerte. Her er en liste med deres udvalgte værker.

Bøger på listen

Kvindehjerter

Karin Michaëlis og Betty Nansen

I brevromanens intime bekendelsesrum finder man skyld, skam og selvbedrag, men også humor og samhørighed, når begær og ægteskabets snævre rammer skrives frem.

Originaludgave: 1910

Den farlige Alder

Karin Michaelis

’Den farlige alder’ er at betragte som både succes- og skandaleroman.

Originaludgave: 1910

Den erotiske Hamster

Thit Jensen (f. 1876)

En harmdirrende afregning med Thit Jensens ægtemand og hendes veninde, men også et tidsbillede på kvindens konfliktfyldte stilling.

Originaludgave: 1919

Let gang på jorden og Letsindighedens gave

Agnes Henningsen

Agnes Henningsens lyslevende barndoms- og ungdomserindringer er en spændende kulturhistorisk rejse om en kvinde, der tidligt blev både berømt og berygtet.

Originaludgave: 1941

Professor Hieronimus, På Sct. Jørgen

Amalie Skram

Den delvist selvbiografiske dobbeltroman er et rystende indblik i og et voldsomt opgør med dansk psykiatri i slutningen af 1800-tallet.

Originaludgaver: 1895

Kvindesind

Tove Ditlevsen

I digtsamlingen trænger Ditlevsen ind i intimsfæren og fremkalder det sansede i kvindens forelskelse, kærlighed, ægteskab, mandens utroskab og skilsmisse.

Originaludgave: 1955

Vinterbørn

Dea Trier Mørch

Dea Trier Mørchs roman 'Vinterbørn' tegner et realistisk og stærkt samfundbillede af 1970’erne set fra vidt forskellige kvinders synsvinkler.

Originaludgave: 1976

Den afrikanske Farm

Karen Blixen

Den afrikanske farm er et komplekst værk, der rummer mange fortolkningsmuligheder, hvilket gør den til en klassiker, der kan læses igen og igen.

Originaludgivelse: 1937

Syv Aar for Lea

Sonja Hauberg

Som en kvindelig Scherfig fortæller Hauberg ærligt og hudløst om gymnasietiden i en fremragende skildring af en piges opvækst og udvikling.

 

Originaludgave: 1944

Creme fraiche

Suzanne Brøgger

Suzanne Brøgger giver ordet til et aktivt handlende, skabende, selviscenesættende, kropsbevidst og kvindeligt subjekt i sin selvbiografiske føljeton.

Originaludgave: 1978

Himmel og helvede

Kirsten Thorup

Med sit blik på mennesket åbner 'Himmel og helvede' op for flertydigheden, og der bliver insisteret på forandringen som en menneskelig mulighed.

 

det

Inger Christensen (f. 1935)

'Det' er en poetisk petriskål, der viser os, hvordan sproget af sig selv skaber hele verdener.

Originaludgave 1969

Tryghedsnarkomaner & Hold kæft og vær smuk

Vita Andersen

Digte og noveller fra 1970’erne, hvor ensomhed og ensformighed står som fællesnævner for kvinder, der er ofre i en mandsdomineret verden.

Marie

Dorrit Willumsen

Dorrit Willumsen skriver altid om kærlighedens fravær. Om personer, der ikke er elskede, ikke kan elske eller ikke vil. Og den historiske roman 'Marie' er ingen undtagelse.

Leonora Christinas Jammers Minde

Leonora Christina Ulfeldt

Leonora Christina Ulfeldt skrev kun ét værk i sin levetid. Til gengæld har 'Jammers Minde' haft stor historisk betydning.

Minona + Brevveksling mellem Mathilde Fibiger og Meïr Aron Goldsmith

Mathilde Fibiger

Mathilde Fibiger beskriver kærligheden med stor patos og i mange afskygninger, også de forbudte, og vakte furore med romanen i sin samtid.

Originaludgave: 1857