Logo
Bogliste

Mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden er tiden mellem de to store verdenskrige, umiddelbart en lidt streng og mørk periode vil mange tænke. Og det er korrekt at der var meget arbejdsløshed, lange køer, sparsommelig mad, men samtidig var det også en periode med mange nye tanker og nye strømninger indenfor kunst og litteratur.

På listen har vi samlet en række danske og internationale titler, der alle er udkommet i 20'erne og 30'erne eller foregår i denne periode.

Bøger på listen

En dag mellem to verdenskrige

Franz Hessel

Franz Hessel skrev i 1924 en lille perle om en dag i mellemkrigstidens dekadente Berlin. En fornøjelig og melankolsk fortælling, der endelig er kommet på dansk.

Metropol

Eugen Ruge

’Metropol’ er et mesterværk om historien, der vil gå over i historien.

Ulysses

James Joyce

Karsten Sand Iversens oversættelse af James Joyces klassiker er en oversætterbedrift i mesterklassen - en sprudlende Ulysses til vor tid!

Skaknovelle og andre fortællinger

Stefan Zweig

At læse Zweig er at skue tilbage til et Europa, som ikke længere er. Fortællingerne bringer de menneskelige følelser i perioden 1900-1930 til live.

Mirakel spektakel

Maria Lazar

Genopdaget roman om nazismens fremmarch i mellemkrigstidens Europa er skræmmende aktuel læsning.

 

Natteskov

Djuna Barnes (f. 1892-06-12)

Barnes klassiker tager sin læser med til mellemkrigstidens dekadente Paris, Berlin og Wien med stemningsfulde og detaljemættede beskrivelser.

En fryd for foreningen : en roman om rygning, sport, kærlighed og handel

Marieluise Fleisser (f. 1901)

En særegen og fascinerende fortælling om umulig kærlighed i mellemkrigstidens Tyskland.

Sanatoriet

Anne-Sophie Lunding-Sørensen

En historisk roman om magt, kvindekamp og kærlighed. Anne Sophie Lunding-Sørensen maler endnu engang nogle vidunderlige portrætter af kvinder, der stikker ud.

Metropolis

Philip Kerr

Kerr var en blændende forfatter, og serien er et billede på Tyskland fra 1920’ernes begyndende nazificering til efterkrigstidens europæiske blokpolitik.

På flugt mod nord

Klaus Mann

Roman om en ung kvindes flugt fra 30’ernes Nazityskland er en medrivende fortælling om at være splittet mellem kærligheden og pligten.

Oostende 1936

Volker Weidermann (f. 1969)

En lille perle om eksilerede forfattere og kunstnere fra Tyskland og deres ophold i Oostende i årene inden Anden Verdenskrig.

Den våde fisk

Volker Kutscher

Genudgivelse af Kutschers roman, der foregår i Berlin anno 1929. Her er korrupt politi, gryende nazibevægelse og nationalistiske ønsker om hævn efter 1. Verdenskrig. 

Fiskerne

Hans Kirk (f. 1898)

Kirks klassiker er stadig aktuel med sin enestående beskrivelse af et fundamentalistisk fællesskab.

Originaludgave: 1928

Til fyret

Virginia Woolf

Vær ikke bange for Virginia Woolf, hvis delvist biografiske roman er udkommet i Rosinantes klassikerserie med kyndigt forord.

Originaludgave: 1927

 

Den store Gatsby

F. Scott Fitzgerald

Et gribende portræt af en tid og en generation i en verden der var ny og hvor intet syntes umuligt.

Syv fantastiske Fortællinger

Karen Blixen

Syv spændende historier i en udefinerbar genre - historisk, fabulerende, symbolsk fantasy, længe inden genren blev opfundet.

Originaludgave: 1934

Melodien der blev væk

Kjeld Abell

Eviggyldigt drama om at huske sig selv og sine drømme. Monotoni, konformitet og konventioner kvæler melodien, men uden den – intet liv og ingen lidenskab.

Originaludgave: 1935

Blod

R. Broby-Johansen

Af litterære begivenheder i Danmark af den mere farverige art er udgivelsen af Rudolf Broby Johansens digtsamling absolut nævneværdig

Originaludgave: 1922

Asfaltens Sange

Emil Bønnelycke

'Asfaltens Sange' er en hyldest til det moderne liv med biografer, banegårde, sporvogne, og en stadig strøm af liv, der afspejles i en flydende, associerende, poetisk prosa.

Pigesind

Tove Ditlevsen

Man skal være gjort af sten for at forblive fuldkommen uberørt af Ditlevsens digte i 'Pigesind'. Det er hudløst, ungt og oprigtigt.

Originaludgave: 1939

Mus og mænd

John Steinbeck

Mus og mænd er skrevet på drømmen om frihed hos den amerikanske daglejer. John Steinbeck tilsætter tragedien en bittersød men nødvendig realisme.

Man skal jo leve

Harald Herdal

Læs et de mest karakteristiske og mere betydelige eksempler på 30’ernes naturalistiske kollektiv-skildring.

Originaludgave: 1934

Der sidder en Mand i en Sporvogn

Mogens Klitgꜳrd (f. 1906)

Mogens Klitgaards socialrealistiske roman 'Der sidder en mand i en sporvogn' er en af 30’ernes mest særegne skildringer af den lille mand, der kommer i klemme i tidens sociale krise.

Originaludgave: 1937

Hærværk

Tom Kristensen

'Hærværk' er en rejse i menneskelig deroute; en grum, men alligevel uimodståelig og fascinerende rejse i forfaldets fodspor.

Originaludgave: 1930

Det underste land

Gustaf Munch-Petersen

Gustaf Munch-Petersens digtning er eksplosiv, den er både revolte og revolution. 

Originaludgave: 1933

Sjov i Danmark

Jens August Schade

Jens August Schades 'Sjov I Danmark' er en forrygende rundtur gennem det danske land, en svimlende dannelsesrejse sat i vers med fantasien og erotikken i højsædet.

Originaludgave: 1928

At have og ikke have

Ernest Hemingway

”En mand der ikke har noget, der ikke har nogen, han kan ingenting, han kan godt pakke sammen” det er den sidste og bitre erkendelse Harry Morgan når frem til.

Fortællinger 1-2

Franz Kafka

Forrygende Kafka i nyt udstyr; flot nyudgivelse af Kafkas samlede fortællinger viser, at forfatterskabet stadig er vedkommende og aktuelt.

Mrs. Dalloway

Virginia Woolf

En dag i juni 1923 i en engelsk society-dames liv, hendes tanker, følelser og indtryk, medens hun begiver sig gennem Londons West End.

Originaludgave: 1925

Amok

Stefan Zweig

Fire noveller, der afdækker erotikkens mange forskellige lag. Zweig kan med sin fine psykologiske indsigt, fortælle en historie, så den vækkes til live. 

Flammernes farve

Pierre Lemaitre (f. 1951)

Lemaitres selvstændige fortsættelse af ’Vi ses deroppe’ fortæller om det parisiske borgerskab i mellemkrigstiden i et særdeles flot og flydende sprog.

Vi forældreløse

Kazuo Ishiguro

Privatdetektiven Christopher Banks har opklaret talrige sager i det londonske society. I slutningen af 1930erne indser Banks at han må tilbage til Østen.

Hvor der er vilje

Jeffrey Archer

Underholdende slægtsroman, der har det hele: venskab, kærlighed, svigt, økonomisk ulighed, løgne og fortielser. 

'Hvor der er vilje' er første bind i Clifton-krøniken.

Vi ses deroppe

Pierre Lemaitre

I Pierre Lemaitres 'Vi ses deroppe' blotlægges krigens ødelæggende kraft – men også de positive ting, som kampens grusomhed kan bringe med sig.

Verdens vinter

Ken Follett

Follett formår igen at føre læseren sikkert igennem en turbulent tid, hvor persongalleriet både er meget stort og farverigt. 

 

Fribytterdrømme

Tom Kristensen (f. 1893)

Med debuten 'Fribytterdrømme' anslog Tom Kristensen et tema, der skulle vise sig at følge ham gennem hele forfatterskabet: spændingen mellem livslyst og livslede.

Originaludgave: 1920

Processen

Franz Kafka

De mange tolkningsmuligheder siger noget om kvaliteten af denne roman, der bør være en del af enhvers personlige kanon.

Originaludgave: 1925

Mefisto

Klaus Mann

I pagt med Djævelen. Klaus Manns hovedværk fra 1936 er et bidende portræt af Tyskland i årene frem mod 2. verdenskrig.

Midt i en Jazztid

Knud Sønderby

Anmelderne var bestyrtede, da Knud Sønderby udgav 'Midt i en jazztid' i 1931. Men for samtidens unge ramte romanen en sanselighed, de kunne genkende.

Originaludgave: 1931

Blæsten, sandet og stjernerne

Antoine de Saint-Exupéry

Forfatteren fortæller om sit liv som flyver i mellemkrigstiden; her er billeder, farver, drama og sansninger.