Logo
Bogliste

Selvfremstilling - romaner med autofiktive tendenser

Autofiktion handler som udgangspunkt om levende personer og virkelige begivenheder. Hvis man skal definere genren helt præcist, så er det en roman, hvor der er navnelighed mellem forfatter, fortæller og hovedperson. Det betyder, at en autofiktiv roman både kan være meget selvbiografisk eller meget fiktiv. Også selvom der er navnelighed mellem forfatter, fortæller og hovedperson.

Det betyder at mange af de værker, som vi omtaler som autofiktive, rent faktisk slet ikke er det. De er snarere selvbiografiske eller selvfremstillende, eksempelvis Thomas Korsgaards Hvis der skulle komme et menneske forbi og En dag vil vi grine af det. Vi har samlet en liste med disse eksempler. 

Bøger på listen

Arv og miljø

Vigdis Hjorth

Barsk, rystende og velskrevet roman om fortielser, anklager og umulig forsoning. En værdig kandidat til Nordisk Råds Litteraturpris.

Historie om et ægteskab

Geir Gulliksen

Et intenst og gribende kærligheds- og skilsmissedrama, skildret i en original form, der kommer tæt på magtforhold og kønsroller i et moderne parforhold.

Asymmetri

Lisa Halliday

Original amerikansk debutroman med elementer af autofiktion, der i en spændstig og sprudlende form fortæller om ulighederne i verden og i relationer mellem mennesker.

En pige og en dreng

Morten Brask

Han møder Maya på universitet og bliver betaget af hende. De flytter sammen og hun overtaler ham til at få børn. Herfra går alt galt

Forsvindingsnumre

Amalie Langballe

Den unge kvinde Agnes fortæller fuldstændig afvæbnende og knugende smukt om sorgen efter at have mistet sin mor til kræft.

Færdig med Eddy Bellegueule

Her er bogen, alle bør læse. Bør fordi den giver et usædvanligt og ærligt indblik i en opvækst på samfundets bund, præget af vold og håbløshed.

Gud taler ud

Jens Blendstrup

Jens Blendstrup indtager rollen som et villavejsvidne og leverer et humoristisk og nænsomt portræt af en aldrende og dæmonisk far.

Hvis der skulle komme et menneske forbi

Thomas Korsgaard

Debutromanen om en drengs miserable opvækst i en socialt belastet familie ude på landet er stærk læsning.

En dag vil vi grine af det

Thomas Korsgaard (f. 1995)

Tues mor har fået en millionerstatning fra Patientklagenævnet. Alligevel er der ikke meget at grine af i Korsgaards overbevisende toer.

Jeg kan ikke huske

Peter Adolphsen

Peter Adolphsens humoristisk værk om ikke at kunne erindre er et mindre vellykket forsøg på at kortslutte autofiktionen.

Skamlebben

Anne Mette Kærulf Lorentzen

Charmerende autofiktiv tegneserie om at springe ud som homo med forsinkelse.

Livstørst

Audur Jónsdóttir

Audur Jónsdóttir lægger ikke skjul på, at Livstørst er en autofiktiv roman. Det er hendes eget liv, der er grundlaget for handlingen.

Glem det. Dårligt nyt. En smule håb

Edward St. Aubyn

Edward St Aubyn åbner et vindue til en verden gennemsyret af dekadence, amoral, grådighed, snobberi og ondskab: Det britiske aristokrati.