Økopoesi

Nanna Storr-Hansen skriver med et kraftfuldt bundtræk, der lige lovlig økopolitisk forbinder moseligenes stenalder med vores senmoderne tid.

Den flerstemmige grafiske poesi rummer en spørgende undren og en dramatisk opsang om klimakrisen, geopolitisk magtspil og en tung arv i Grønland.

Tilbage fra fremtiden. Det er sjældent, man sidder med en bog, som man ved bliver en klassiker, en bibel, om 20, 30 eller 100 år. Skinnebach er en seer af guds nåde.

Dvælende digtsamling skriver sig ind i to aktuelle tendenser. Bevægelserne mellem moderskab og natur skaber en god kontrast mellem et nyt familieliv og den natur, vi kender.

Silja E.K. Henderson har skrevet et nyskabende og meget aktuelt værk, der tager fat i flygtningekrisen og aktuelle miljøpolitiske diskussioner.

Theis Ørntoft skriver apokalypsen og samfundets undergang frem, så det er en fryd for læseren.

Kærligheden, kroppen og begæret er en konkret og uafviselig realitet i digtene, men det klimakrisen, krigen og flygtningestrømmene også.

Sjældent har en formaning om at vi skal huske at sætte pris på vores klode og være nærværende i vores relationer været så behagelig at læse.

Vækst er et vidtfavnende ord, der i digtsamlingen bliver undersøgt så grundigt og poetisk, som det nok aldrig er blevet før.

Lea Marie Løppenthins debutdigte formulerer tankevækkende og komplekst oplevelsen af at møde virkeligheden på en fundamental åben måde.

Refleksioner over temaet mennesket i naturen og stærke sanseindtryk af solnedgange og ophold i det fri, hvor digtene er skrevet.

I Lidegaards digte er fælleden et sted midt imellem natur og by. Et overset sted – men også et sted ladet med betydning og plads til både forundring, overraskelse og håb.

Digtsamlingen om et jeg i udvikling udmærker sig i skildringen af, hvor let mennesket kan gå fra kærlighed til had.

Julie Sten-Knudsens digte er lavmælte og lyttende med et både kærligt og kritisk blik for, hvordan mennesket og naturen påvirker hinanden.