24 apr.17

Anmeldelse

Tilgiver dig af Nis Jakob

Kommentarer

2 kommentarer
AfChristina Haa
tir, 02/05/2017 - 18:45

Nis Jakob har gjort det igen Det er en fantastisk bog om vores utiltalende egoisme. Vores "ret til", ja faktisk krav på, at være verdens navle. En bog der indikerer at vi får det liv vi har fortjent. Nis Jakob kan det der med ord og formår som sædvanlig at fastholde mig som læser i en fantastisk velskreven bog man ikke kan lægge fra sig. Og hvor jeg ønsker at den fortsatte, så jeg kunne få vished om hvad der videre sker med personerne. Fremragende bog. Læs den før din nabo.

AfFreddy Thorning
tir, 25/04/2017 - 14:02

TILGIVER DIG - en kærlighedstriller. 

I min verden en tankevækkende hverdagsfortælling med et tvist af uhygge! Og det er absolut positivt ment. 

Siden mennesket omkring bondestenalderen begyndte at finde sammen i faste parforhold har der også været eksempler på utroskab, så problematikken er så sandelig ikke ny - og i dagens Danmark er det etablerede parforhold måske under opbrydning. 

Nis Jakob er som altid rigtig god til person- og miljøtegninger, som skaber en troværdighed, der gør bogen let at læse. Tankevækkende under hele processen, som vi følger primært fra de "syndiges" side - Janus og Simone, som hver for sig har udfordringer i deres respektive parforhold, men som også finder fælles værdier i deres samvær udover det rent intime. 

Citater fra "den ukendte person" er med til at spændingen øges indtil den udløses på sidste side. 

Så endnu en gang en underholdende og læseværdig fortælling fra forfatterens side, der også kan læses som inspiration til tanker om det moderne ægteskab. Hvad er det vi søger i et ægteskab, hvad er kærlighed og begær samt ikke mindst hvad er årsagen til, at vi så hurtigt giver op, når ægteskabet udvikler sig fra den stormende forelskelse til et hverdagsagtigt forhold. 

Kærligheden skal dyrkes og plejes - ellers dør den. 

 

 

 

 

 

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer