Stalker af Lars Kepler

Succes-ægteparret leverer igen et mesterligt plot med forrygende og isnende uhygge samt et forfriskende gensyn med psykologen Erik Maria Bark.

Et link til et klip på Youtube, som viser en kvinde i færd med at tage strømpebukser på, sendes til Rikskrim, men ingen ved politiet tager mailen alvorligt. Ikke før kvinden findes myrdet på groveste vis af knivstik. Endnu en filmsekvens bliver sendt, og den nye kommissær Margot Silverman, der nu sidder i Joona Linnas stol, har kun kort tid til at få identificeret kvinden og få hende advaret - forgæves skal det vise sig. Den myrdede kvindes mand, som har fundet liget, blev så chokeret over at finde sin kone på den måde, at han flyttede liget og forsøgte at gøre rent.

For at finde ud af, hvad han har set, kontakter Margot psykologen Erik Maria Bark. Erik forsøger sig med hypnose, men det specielle forhør bringer ubehagelige minder frem hos ham. Et lignende mord blev begået for ni år siden, og alle spor pegede mod en tidligere præst, som blev dømt. Erik var ligeså overbevist om manden skyld som alle andre, så derfor tav han om et sandsynligt alibi. Men de nye mord sammenholdt med den gamle sag får ham nu til at begynde sin egen efterforskning.

Han får uventet hjælp af Joona Linna, som alle ellers troede var død. Joona var gået i skjul sammen med sin familie, fordi han stadig følte sig truet af Jurek Walter (’Sandmanden’), men da Joonas tidligere kollega Saga Bauer omsider finder det endegyldige bevis på Walters død, kommer Joona frem fra sit skjul igen. Flere bestialske mord følger, og hvad værre er: Alle spor synes at pege i retning af Bark

Lars Kepler er pseudonym for ægteparret Ahndoril, og deres nu fem romaner om Joona Linna har i den grad placeret dem helt øverst på skalaen for medrivende og intelligente spændingsbøger. Med en ’Kepler’ kan man altid være sikker på at få en tidsrøvende krimi, der er næsten umulig at lægge fra sig. Forfatterparret kan da også deres kram til fingerspidserne, og som læser tages man den ene gang efter den anden ved næsen og føres i nye overraskende retninger. Den mundrette tekst, de korte kapitler med skiftende fokus på de forskellige personer, det indviklede og medrivende plot og de engagerede personskildringer går alle op i en højere enhed.

Selvom man sagtens kan læse den nye historie uafhængigt af de forrige bind, så er der dog efterhånden så mange tilbageblik på tidligere begivenheder og personer, at man kun med et godt kendskab til hele serien får den ultimative oplevelse. Og så skal det også lige for en god ordens skyld nævnes, at dette femte bind efter en forrygende indledning går lidt i stå midt i bogen, men så sandelig kommer tilbage på spændingssporet i den sidste tredjedel. Det korte af det lange er, at det alligevel ender med at være fandens god underholdning.