Anmeldelse af Den grænseløse

Den grænseløse er 6. bind i serien om Københavns politis paria: Carl Mørck

og hans team i afdeling Q - Og lad mig blot slå fast, jeg tror bestemt denne

nyeste vil dele vandene hos de mange fans.

Denne krimi/thriller er yderst velskrevet, sproget er levende og flyder herligt,

og når indholdet er i orden er det jo en fryd, med så fyldig en bog.

Også denne gang er hanlingen tvedelt, denne gang dog med det tvist, at

Carl, Assad og Rosas del er godt gedigent opklaringsarbejde, mens 

handlingen i "soltemplet" er bygget op som en thriller - Det virker stadig

rigtig godt i min optik, trods det at delen med Atus højre hånd, ind imellem

kan gå lige til kanten, og nogle vil muligvis finde delen langsommelig.

Opbygningen af denne side del som thriller, når ikke de vilde højder hos mig,

men jeg var trods alt fanget og underholdt hele vejen igennem.

Persongalleriet er igen Carl, Assad og Rosa som de primære, igen følges Carl

helt tæt på, og hans egenrådige og skæve person er jeg så absolut ikke

færdig med endnu. Rosa overrasker meget i denne nyeste, mens jeg

altså slet ikke kan stå for Assad - Hans humor og årvågenhed er altså

stadig et forfriskende pust - og så er jeg vild med hans talesprog - Det har fra 

starten været en meget stor force i romanerne, og det holder stadig.

Plottet holder hele vejen, jeg mente mig meget sikker i min sag omkring løsningen,

men sørme om ikke jeg blev slået på målstregen, herligt.

Jeg tror som sagt, at denne nye skrivemåde vil dele vandene, for der er 

altså en stor forandring i forhold til de forgående. Her er solidt politiarbejde, 

helt fra bunden, ingen emme, eller hovsa-løsninger. Det er krimi når det er bedst. 

Tilhængere af de tidligere meget voldsomme handlinger, vil enten elske denne

mere afdæmpede stil, eller blive skuffede over drejningen. 

Personligt var jeg vild med det gennemarbejdede opklaringsarbejde, det minder

om de gode gedigne engelske krimier, stor cadeau herfra. Og da hele bogen

samlet set er både realistisk og levende i både dialoger og personer, kan

jeg ikke andet end være tilfreds med at have tilbragt min weekend i godt selskab.

Jeg ser frem til den næste, og håber ikke der går flere år inden den kommer.