Barsk og tragisk roman fra et krigshærget og korrupt Afghanistan er fortællingen om skyld og ansvar, forbrydelse og straf.
’Fanden tage Dostojevskij’ indledes med en makaber og brutal scene: Hovedpersonen Rassul slår med en økse en gammel pantelånerske ihjel, så kraniet flækker, blodet flyder og kvindens fedladne krop skælver i krampe - der bliver ikke lagt fingre imellem, når fransk-afghanske Atiq Rahimis skrivetalenter folder sig ud, så er I advaret!
Når det er sagt, så er der rigtig meget godt at sige om denne roman. For dårligt har Rassul løftet øksen, før tanken om fortællingen – ’Forbrydelse og straf’ - slår ned i ham. ’Fanden tage Dostojevskij’ er i store træk en genfortælling af Dostojevskijs historie om den unge mand, Raskolnikov, som slår en pantelånerske ihjel, og som efterfølgende plages af en tyngende samvittighed og et altafgørende behov for tage sit ansvar og straf på sig. Scenen er bare flyttet fra Rusland i 1860’erne til 1990’ernes krigshærgede og korrupte Afghanistan - og det er på mange måder rigtig godt tænkt.
Efter det makabre mord plages Rassul, ligesom Raskolnikov, af en ubærlig skyld og meningsløshed. Han vil dømmes, men retssamfundet og alt omkring ham er brudt sammen. Hvad sker der med et menneske, der har begået et mord, og som ønsker at blive dømt og straffet for sin forbrydelse, men ikke kan blive det? Romanen maler et chokerende og rystende portræt af et land, hvor det at myrde et andet menneske ikke har og ikke får nogle konsekvenser, hvor det at bryde loven er blevet en del af normen! Romanen er en øjenåbner af barsk fortælling om et land i totalt moralsk forfald. Samtidig og på forunderlig vis er den skrevet med et glimt i øjet. Om det lykkes Rassul at blive dømt, vil jeg ikke afsløre her, men der gøres ihærdige forsøg!
Atiq Rahimi er født i Kabul i 1962 og flygtede som 20-årig til Frankrig. Han har udgivet fire bøger, som alle er oversat til dansk.
Kommentarer