Dronningens dame af Anne-Marie Vedsø Olesen

Kappe-og-kårde møder kærligheden i Frankrig anno 1567.

Den unge Madeleine de Montdidier er enebarn. Et ret forkælet et af slagsen. Hun har altid fået sin vilje, og det har resulteret i, at hun er god til at ride, er belæst og har forstand på at bruge en kårde. Hun sætter bestemt ikke sit lys under en skæppe, så da hendes far sender hende til hendes faster, er hun overbevist om, at hun sagtens kan klare turen selv. Det får hun dog ikke lov til. Hun får en tjener med på rejsen, men skynder sig at ride fra ham. Derfor når hun først frem til en kro, hvor hun ved et tilfælde overhører en samtale mellem to ledende huguenotter. En samtale hun ikke skulle have hørt. Dette, samt at hun overværer mordet på sin tjener, bliver startskuddet til et hofdrama af rang. For fasteren føler, at hun bliver nødt til at sende Madeleine til hoffet for at advare dronningen; Cathrine af Medici.

Undervejs møder Madeleine huguenotternes leder, Louis af Condé – og forelsker sig hovedkulds. Så ud over farefuldheden og hofintrigerne er der også en snert af kærlighed i denne roman. For selvfølgelig bliver Madeleine nødt til at have natlige stævnemøder med denne smukke, farlige mand.

Dette er en historisk roman af den ”lettere” slags. Dermed ikke sagt, at den er dårlig – for det er den bestemt ikke. Men den er af den mere underholdende slags; en bog, hvor der sker en del. Så hvis man foretrækker de store historiske dramaer af den type som f.eks. Philippa Gregory skriver, så er denne bog lidt for ”letbenet”. Historien er ok, researchen er helt klart i orden, men personerne er ikke så indgående beskrevet som hos førnævnte forfatter. Og selvom man nok fornemmer en vis beskrivelse af tiden, så er den ikke så indgående, som jeg nok foretrækker. Men underholdt, det blev jeg!