Velskrevne, absurde, til tider groteske hverdagshistorier om almindelige mennesker, og hvad der sker, når kontrollen glider dem af hænde.
Anja Otterstrøms anden novellesamling, består ligesom debutsamlingen fra 2010, 'Enebørn', af stramt komponerede og uhyre velskrevne små noveller. Forfatteren formår med få ord at bygge en foruroligende og til tider helt mareridtsagtig stemning op.
Personerne og de situationer, de indgår i, er på en gang helt almindelige og så alligevel forvredne, forkrampede, absurde: En kvinde går rundt i Charles de Gaulles lufthavn i Paris, hun bruger timer på at nå frem til check-in, og da hun endelig er der, forstår damen ved skranken hverken fransk eller engelsk, og check-in automaternes skærme går i sort, hver gang hun nærmer sig.
Et ungt par flytter til en lille by. De bliver budt velkommen af naboerne, der fortæller, at der i byen kommer de hinanden ved, de hjælper og støtter hinanden. Det starter med, at det rygtes, at den unge kvinde er god til at bage småkager. Så står folk hver dag i kø for at hente hjemmebagte småkager. Dernæst er der en, der vil låne den unge mand, først blot en enkelt lørdag aften, dernæst hele påsken. Så er der en, der vil låne den unge kvindes tid, hendes stemme, hendes ansigt.
En kvinde kommer efter et forretningsmøde lidt for sent til institutionerne for at hente sine to små børn og får at vide, at når hun kommer for sent, spiser og sover børnene i institutionsregi, fordi det går ud over børns generelle trivsel at blive hentet efter lukketid. Hun må bare tage hjem og nyde en børnefri aften.
Under læsning af novellerne tænkte jeg på, hvor hurtige vi mennesker er til at dømme hinanden, til at tro vi ved, hvordan andre har det. Til at tro, at tandlægen sidder lykkelig i sit designerkøkken hver aften og spiser røde bøffer sammen med mand og børn. Når hun i virkeligheden spiser alene ude og derefter fodrer ænder for at få lidt selskab.
Der er ingen tvivl om, at Anja Otterstrøm behersker kunsten at skrive små groteske og sære historier til fulde. Det kunne være interessant at se hende folde en af disse historier ud til en længere fortælling eller roman.
Kommentarer