Af en eller anden grund har bibliotekerne fået Ernst Jüngers erindringer som officer under1. verdenskrig placeret som roman under skønlitteratur. Men tag ikke fejl: Det er rendyrket selvbiografi, baseret på de dagbøger han skrev i tiden 1915-18. Men det er nok fordi Jünger (1895-1998) havde en firs(!) år lang karriere som skønlitterær forfatter - men med netop I stålstormen som debut.
Af mærkværdige årsager har bogen aldrig været oversat til dansk før nu, selv om det er en af de mest gruopvækkende krigsbeskrivelser, der samtidig viser en begejstret indgang til krigen, som Jünger beholdt uanset hvad han kom ud for i granathelvedet.Og der er ind imellem hårrejsende og "flot" skrevne scenarier, hvor man kan se, høre og ikke mindst lugte rædslerne for sig. Jünger gør da også regnskabet op til: "fem geværprojektiler, to granatsplinter, en shrapnelkugle, fire splinter fra håndgranater og to fra geværprojektiler, hvilket med ind-og udgangshuller havde efterladt nøjagtig tyve ar". Ækelt guf for en pacifist - men sikkert også for en krigsromantiker...
På den anden side beskriver Ernst Jünger sin fascination og eufori for krigen, så man også kan forstå den, hvor meget det end byder én imod. Om at se frem til det næste slag, selv om man ved at kammerater og måske en selv vil dø en smertefuld død i fransk mudder. Også utroligt flot skrevet. Men Jünger var bestemt ikke pacifist - nærmest tværtimod.
Fremragende skrevet og nok det nærmeste jeg selv har prøvet at være i krig - og sådan håber jeg i den grad at det holder sig! Trods enorme forskelle i Jüngers og mit syn på krig er det en i den grad fremragende bog!
Fra Bogbrokken
Kommentarer