Forrygende og morsom roman om journalisten og krigskorrespondenten Faith, der vender tilbage til det Moskva, som hun forlod under dramatiske omstændigheder femten år tidligere.
Journalisten Faith Zanetti, der er 35 år, bliver udstationeret i Moskva efter i en årrække at have været krigskorrespondent rundt omkring i verdens brændpunkter. Det er ikke første gange Faith er i Moskva. Som nittenårig havde hun nærmest i protest giftet sig med den charmerende sortbørshandler Dimitri, men forlod ham over hals og hoved efter fundet af to øksemyrdede lig i nabolejligheden. Oven i købet havde hun et alkoholrelateret hukommelsestab. I Moskva indhenter fortiden hende, da hun straks efter ankomsten bliver slæbt til afhøring hos politiet angående de to mord femten år tidligere. Det viser sig, at hendes mand, der har siddet fængslet for mordene, nu giver hende skylden. Men hvem er det overhovedet, der sidder i fængsel? I Moskva møder Faith gamle venner fra både Sovjet og England og konfronteres med det nye Moskva. Jagten på ”sandheden” går ind, alt imens der kæderyges og drikkes vodka.
Forfatteren, Anna Blundy, der også er journalist, har boet og arbejdet i Moskva i flere omgange som oversætter, bluessangerinde og korrespondent for ”The Times”. Hun har skrevet seks romaner om Faith, hvor dette er nummer tre - og den første, der er oversat til dansk. Bogen bærer præg af forfatterens indgående kendskab til både det gamle Sovjet og det nye Rusland, og hun har et overraskende nuanceret og positivt syn på Sovjettiden. I parentes bemærket kan hun næppe selv have oplevet ret meget af den, da hun er født i 1970.
Bogen er skrevet i et friskt sprog i nutid og jegform, så vi undervejs ikke ved mere end Faith, og det er gennem hende, at Anna Blundy giver sine skarpe, morsomme og faktuelle kommentarer til livet i Moskva. ”Man kan sige, at de drikker vodka som vand. Men selv de mest sundhedsbevidste mennesker drikker kun ca. to liter vand om dagen”.
Faith er en rigtig femikrimi-heltinde, der har mange lighedspunkter med Sara Paretskys V.I. Warshawski og Sue Graftons Kinsey Millhone
Under læsning af bogen kom jeg flere gange til at tænke på Leif Davidsens beskrivelser af livet i Moskva før og nu. Der er, på trods af forskellen på køn og alder, mange lighedspunkter.
Kommentarer