Kærlighed og terror. Menneskets angst for at miste sættes i perspektiv til den evigt truende angst for terror. Men er det angsten der er den største fjende?
Journalisten Hanna er udenrigsreporter og rejser til London da et større terrorangreb finder sted. Inden hun får set sig om, er hun midtpunkt i et gidseldrama, hvor hendes kæreste er offer.
Da Hanna er vant til at rejse i hele verden, har hun også mange kontakter. Det får hun stor glæde af da sagen udvikler sig, og hun pludselig befinder sig i Damaskus.
"Damaskus-affæren" er Lally Hoffmanns debut som romanforfatter. Som den erfarne reporter hun er, kan man tydeligt mærke at hun ved hvad hun taler om. Men det er desværre ikke nok. Romanens handling er ret forudsigelig, der er et par enkelte højdepunkter som fanger opmærksomheden kort. Der er lidt eventyragtigt over den, hvor meget skal helten og heltinden kæmpe for at nå frem til en happy end.
Romanen har meget fokus på den angst vi alle føler når ordet terror nævnes. Samtidig henleder forfatteren også opmærksomheden på om vi dømmer folk ud fra hvordan de ser ud, i stedet for at se hvordan de er. Det skel som opstår når vi fokuserer på angsten for det vi ikke kender. Lally Hoffmann ønsker netop at nedbryde dette mønster så det bliver muligt at være sammen på tværs af hudfarve og religion. Jeg kan ikke anfægte hendes ide, bare konstatere at det kunne være gjort mere spændende.
Lindhardt og Ringhof, 2008. 254 sider.
Kommentarer