Anmeldelse
Må du græde dig en sø af Lise Andersen
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En grum fortælling om hustrumishandling af værste skuffe, men også en historie om optimisme og spirende venskaber midt i alt det sorte.
Forsiden og titlen siger jo næsten alt om bogen. Et hundehalsbånd, blodstænk og nogen der græder - græder meget endda.
Vi har at gøre med to par:
Det ene par: Et yngre ægtepar, Stig og Silke, med hver deres ulykkelige barndom bag sig. Silkes på et børnehjem med meget lidt kærlighed og senere hos forskellige plejefamilier. Stig med alkoholiserede forældre, hvor moderen misbrugte ham seksuelt, og faderen slog både mor og søn.
Stig og Silke holder hinanden fast i et djævelsk spil. Han tæver og terroriserer sin kone, giver hende sågar kvælerhalsbånd på og går tur med hende (hun på alle 4) ud over markerne. Hun provokerer omvendt ham til de voldelige reaktioner, hun ved vil komme.
Det andet par: Kå og Jenny, midaldrende, i et fredeligt vaneægteskab med en voksen søn, der bor i USA.
Disse to pars veje krydses på flere forskellige måder. Kå kommer til i bil at køre ind i Silke, der kommer cyklende. Jenny besøger sin mor på plejehjem, hvor Silke besøger en gammel kvinde, hun har lært at kende under et af sine mange hospitalsophold efter hustruvolden. Trådene samles til sidst, og slutningen er nok lidt forudsigelig.
Det hele akkompagneres af de barskeste af dagspressens nyheder i den tid, bogen blev til. Til tider forekom romanen mig næsten surrealistisk i sin beskrivelse af vold, ulykker, katastrofer.
Den er ikke for sarte sjæle, og måske heller ikke den mest oplagte bog til afslappet sommerferielæsning, men henvender sig nok mere til læsere af "problem-romaner". Med troværdige personer og en hverdagsskildring, som fungerer, er den realistisk nok i sin beskrivelse af de stille eksistenser, vi tror, vi kender så godt.
Holkenfeldt, 2006. 232 sider. Kr 248,-
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
En grum fortælling om hustrumishandling af værste skuffe, men også en historie om optimisme og spirende venskaber midt i alt det sorte.
Forsiden og titlen siger jo næsten alt om bogen. Et hundehalsbånd, blodstænk og nogen der græder - græder meget endda.
Vi har at gøre med to par:
Det ene par: Et yngre ægtepar, Stig og Silke, med hver deres ulykkelige barndom bag sig. Silkes på et børnehjem med meget lidt kærlighed og senere hos forskellige plejefamilier. Stig med alkoholiserede forældre, hvor moderen misbrugte ham seksuelt, og faderen slog både mor og søn.
Stig og Silke holder hinanden fast i et djævelsk spil. Han tæver og terroriserer sin kone, giver hende sågar kvælerhalsbånd på og går tur med hende (hun på alle 4) ud over markerne. Hun provokerer omvendt ham til de voldelige reaktioner, hun ved vil komme.
Det andet par: Kå og Jenny, midaldrende, i et fredeligt vaneægteskab med en voksen søn, der bor i USA.
Disse to pars veje krydses på flere forskellige måder. Kå kommer til i bil at køre ind i Silke, der kommer cyklende. Jenny besøger sin mor på plejehjem, hvor Silke besøger en gammel kvinde, hun har lært at kende under et af sine mange hospitalsophold efter hustruvolden. Trådene samles til sidst, og slutningen er nok lidt forudsigelig.
Det hele akkompagneres af de barskeste af dagspressens nyheder i den tid, bogen blev til. Til tider forekom romanen mig næsten surrealistisk i sin beskrivelse af vold, ulykker, katastrofer.
Den er ikke for sarte sjæle, og måske heller ikke den mest oplagte bog til afslappet sommerferielæsning, men henvender sig nok mere til læsere af "problem-romaner". Med troværdige personer og en hverdagsskildring, som fungerer, er den realistisk nok i sin beskrivelse af de stille eksistenser, vi tror, vi kender så godt.
Holkenfeldt, 2006. 232 sider. Kr 248,-
Kommentarer