Anmeldelse
At læse Lolita i Teheran af Azar Nafisi
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bevægende historie om en illegal læsegruppe i Teheran, hvor iranske kvinder mødes for at læse ’Lolita’ og andre forbudte bøger.
Jeg vidste ikke særlig meget om den iranske revolution i 1979 og dens konsekvenser i form af absurd religiøsitet, kulturrevolution, tørklædetvang og tabte kvinderettigheder, men nu er jeg blevet ret meget klogere efter at ha’ læst den iranske litteraturprofessor Azar Nafisi – og jeg kunne ikke ha’ valgt en mere tiltalende, litterær og analytisk vejleder.
Bogen er erindringer om den læsekreds, hun startede sammen med syv udvalgte tidligere engelskstuderende, efter at hun var blevet tvunget til at stoppe sit arbejde med at undervise på ét af Teherans universiteter, fordi hun nægtede at gå med tørklæde og ikke ville acceptere censureret undervisning.
I læsekredsen er en række store engelske og amerikanske forfattere på dagsordenen, bøger, som anses for yderst kontroversiel læsning i en islamisk stat, hvor al litteratur forventes at ha’ et religiøst og moralsk uangribeligt indhold. Og foruden Nabokov og hans Lolita læser de Henry James, Jane Austen og Scott Fitzgerald m.fl., og vi læser med … og opdager, hvis vi ikke vidste det i forvejen, hvor stort et potentiale og hvilken frihed og skønhed, litteraturen rummer – et alternativ til den totalitære ideologi! For det kan lade sig gøre at læse deres egen situation ind i de vestlige tekster.
Pigerne smider det forhadte slør og gevandter (chadorer), så snart de kommer indendørs og optræder i knaldfarvede bluser, i højforbudt læbestift og neglelak og guldøreringe og griner og fortæller vittigheder og snakker om problemer af personlig art – sikken fest og latter og åbenmundet frisind med te og kage et par illegale timer torsdag efter torsdag!
Så erindringerne er både indlevende og analytisk med-læsning, det er overlevelsesstrategi midt i et fundamentalistisk diktatur og sidst, men ikke mindst, et meget levende førstehåndsbillede af, hvordan hellig krig og middelalderlig sharialovgivning bruges til at retfærdiggøre tortur, udrensning, henrettelse og hjernevask - hvordan et led i myndighedernes strategi er opbyggelse af fjendebilleder, med ’Den store Satan’ (USA) i front, og hvordan resultatet bliver en kulturpuritansk og fanatisk kontrollerende og undertrykkende stat, rettet mod den iranske befolkning i almindelighed og kvinder i særdeleshed …
Det lykkes Azar Nafisi og hendes familie at emigrere til USA i 1997, og således bliver det også en bog om at være forfulgt, være flygtning og forsøge at skabe sig en ny identitet i en anden kultur.
Azar Nafis ’erindringer’ anbefales alle, der elsker litteratur, for at læse Nafisi er som at sidde i stue med nogle af litteraturens mesterforfattere lyslevende, og deres bøger får her saft og kraft og selvstændigt liv - og anbefales også jer, der vil være klogere på verden og dens forskelligheder.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Bevægende historie om en illegal læsegruppe i Teheran, hvor iranske kvinder mødes for at læse ’Lolita’ og andre forbudte bøger.
Jeg vidste ikke særlig meget om den iranske revolution i 1979 og dens konsekvenser i form af absurd religiøsitet, kulturrevolution, tørklædetvang og tabte kvinderettigheder, men nu er jeg blevet ret meget klogere efter at ha’ læst den iranske litteraturprofessor Azar Nafisi – og jeg kunne ikke ha’ valgt en mere tiltalende, litterær og analytisk vejleder.
Bogen er erindringer om den læsekreds, hun startede sammen med syv udvalgte tidligere engelskstuderende, efter at hun var blevet tvunget til at stoppe sit arbejde med at undervise på ét af Teherans universiteter, fordi hun nægtede at gå med tørklæde og ikke ville acceptere censureret undervisning.
I læsekredsen er en række store engelske og amerikanske forfattere på dagsordenen, bøger, som anses for yderst kontroversiel læsning i en islamisk stat, hvor al litteratur forventes at ha’ et religiøst og moralsk uangribeligt indhold. Og foruden Nabokov og hans Lolita læser de Henry James, Jane Austen og Scott Fitzgerald m.fl., og vi læser med … og opdager, hvis vi ikke vidste det i forvejen, hvor stort et potentiale og hvilken frihed og skønhed, litteraturen rummer – et alternativ til den totalitære ideologi! For det kan lade sig gøre at læse deres egen situation ind i de vestlige tekster.
Pigerne smider det forhadte slør og gevandter (chadorer), så snart de kommer indendørs og optræder i knaldfarvede bluser, i højforbudt læbestift og neglelak og guldøreringe og griner og fortæller vittigheder og snakker om problemer af personlig art – sikken fest og latter og åbenmundet frisind med te og kage et par illegale timer torsdag efter torsdag!
Så erindringerne er både indlevende og analytisk med-læsning, det er overlevelsesstrategi midt i et fundamentalistisk diktatur og sidst, men ikke mindst, et meget levende førstehåndsbillede af, hvordan hellig krig og middelalderlig sharialovgivning bruges til at retfærdiggøre tortur, udrensning, henrettelse og hjernevask - hvordan et led i myndighedernes strategi er opbyggelse af fjendebilleder, med ’Den store Satan’ (USA) i front, og hvordan resultatet bliver en kulturpuritansk og fanatisk kontrollerende og undertrykkende stat, rettet mod den iranske befolkning i almindelighed og kvinder i særdeleshed …
Det lykkes Azar Nafisi og hendes familie at emigrere til USA i 1997, og således bliver det også en bog om at være forfulgt, være flygtning og forsøge at skabe sig en ny identitet i en anden kultur.
Azar Nafis ’erindringer’ anbefales alle, der elsker litteratur, for at læse Nafisi er som at sidde i stue med nogle af litteraturens mesterforfattere lyslevende, og deres bøger får her saft og kraft og selvstændigt liv - og anbefales også jer, der vil være klogere på verden og dens forskelligheder.
Kommentarer