Logo
Bogliste

Franske klassikere

Vi præsenterer crème de la crème af de franske sværvægterne i litteraturhistorien, der vil få dit hjerte til at synge "La Vie en Rose" og dit sind til at udforske de dybder og højder, som kun de største mesterværker kan fremmane.

Så lad dig fortrylle af "joie de lire" og dyk ned i de franske klassikere.

Bonne lecture!

Bøger på listen

Mandelsolens planet

Françoise d' Eaubonne (f. 1920)

Glemt fransk roman bidrager til kønsdebatten og er et eksempel på science fiction, når det er bedst. Tidløs og skræmmende relevant.

Årene

Annie Ernaux

Annie Ernaux har formået at revolutionere den biografiske genre med 'Årene' ved at give os et kollektivt billede af et Frankrig i efterkrigstiden og op til vores nutid. 

De uadskillelige

Simone de Beauvoir

Simone de Beauvoirs smukke og vemodige roman om en barndomsveninde og to forskellige miljøer i 1920’ernes Paris er baseret på hendes egne erindringer.

Originaludgave: 1954
Foto: Denise Bellon, Paris

De små heste i Tarquinia

Marguerite Duras

Tomgang og meningsløshed præger den ultimativt mislykkede ferie, mens tragedien og underliggende brud ligger og lurer under overfladen i Duras´ roman.

Originaludgave: 1953

Ødelæg, siger hun

Marguerite Duras

Nyoversættelse markerer 50 året for banebrydende udgivelse, der eksperimenterer med det frisindede og frit elskende menneske.

Originaludgave: 1969

Tyvens dagbog

Jean Genet

Fransk homoklassiker om livet på samfundets bund i 30’ernes Europa er en fantastisk og udfordrende læseoplevelse.

 

Madame Bovary

Gustave Flaubert

Historien om den lidenskabelige Emma Bovary, der kan sætte sind og sanser i kog, er ikke til at komme udenom. 

Originaludgave: 1857

 

Klokkeren fra Notre-Dame

Victor Hugo

Eller 'Notre-Dame kirken i Paris' er et romantisk mesterværk om Frankrigs middelalder og livet som afvist af fællesskabet.

Rejse til nattens ende

Louis-Ferdinand Céline

Det er grimt og lystigt, tragisk og komisk at følge Bardamus og Robinsons rejser fra omkring 1914 og frem. Sproget lyser og bærer den absurde komedie igennem verdens tristesse.

 

Den lille prins

Antoine de Saint-Exupéry

Eventyret om den lille prins er en poetisk og filosofisk hyldest til kærligheden, fantasien og barnet i os alle.

Elskeren fra Nordkina

Marguerite Duras

Elskeren fra Nordkina er en kærlighedshistorie, og som i klassiske kærlighedsfortællinger er historien om den 27-årige unavngivne kineser og det kun 14-årige barn ulykkelig.

Pesten

Albert Camus

En anonym fortæller skildrer nøgternt en pestepidemi i 1940'erne i en algerisk by i et af Camus' absolutte mesterværker, der er oversat på fornem vis af Camus-eksperten Hans Peter Lund. At (gen)læse 'Pesten' er en sublim oplevelse.

Originaludgave: 1947

De elendige

Victor Hugo

Man kan med fordel glemme alt om moderne minimalisme og gå om bord i denne ekstremt lange og fuldkommen fascinerende, klassiske roman, der byder på et væld af svinkeærinder.

Greven af Monte Cristo

Alexandre Dumas

Kærlighed, ære og hævn. Greven af Monte Cristo er essensen af en ’kappe og kårde’-roman og en dejlig en af slagsen!

På sporet af den tabte tid

Marcel Proust

Psykologisk og sprogligt mesterværk om kærligheden i alle dens mange skikkelser og om den evige jagt på de vidunderlige øjeblikke, der aldrig kommer igen.
 

Verdenslabyrinten af Marguerite Yourcenar

Marguerite Yourcenar

Facetteret erindringsværk om den fransk-belgiske forfatter Marguerite Yourcenars slægt undersøger på fremragende vis, hvem og hvad der har formet hende.

Den fremmede

Albert Camus

Det absurde kom ind i den moderne verdenslitteratur med dette berømte portræt af en mand, der er gudløs, normløs, fremmed for verden ...

Originaludgave: 1942