Logo
Bogliste

Historier om Danmark: Vikingetiden

Vikingetiden danner overgang mellem Danmarks forhistoriske tider og middelalderen. I løbet af Vikingetiden bliver danskerne introduceret for mange nye ting, og vi ser her de første forsøg på at danne en samfundsstruktur.

En række større byer bliver til som fx. Ribe, Hedeby og Aarhus – ligesom der bliver bygget kongeborge, der er med til at centralisere magten omkring vikingekongerne.

Vikingerne bygger lystigt skibe og sejler på togter for at handle, plyndre og for at finde nyt land til bosættelser.

Den gamle asatro udfases og kristendommen introduceres. Harald Blåtand rejser Jellingstenen ca. år 965 og på den proklamerer han, at han har gjort danerne kristne.

Bøger på listen

Økser over England

Martin Jensen (f. 1946)

Martin Jensen giver en oplysende og underholdende indsigt i et kapitel af den dansk-engelske historie, hvis man ønsker en mere sanddru fortælling end streamingstjenesternes.

Viking

Jeanette Varberg

Et imponerende, velfortalt og fagligt velfunderet værk om vikingernes historie sat ind i en større europæisk sammenhæng.

Røde orm 1+2

Frans G. Bengtsson

Bølgen sprøjter blåt og blodet rødt i Frans G. Bengtssons underholdende vikingeklassiker om Røde Orm.

Den hellige Knud

Maria Helleberg

Danmarkshistorie i romanform: spændende skildring af mordet på Knud den Hellige i Odense i 1086 – oplevet og fortalt af kongens tro væbner Valdemar, stamfader til slægten Dane.

Hård er mit lands lov

Tore Kvæven

Året er 1010. Et vikingetogt drager mod Afrika, hvor der skulle være masser af guld og gode chancer for at dø ærefuldt i kamp. Men som rejsen skrider frem, bliver det tydeligt, at ekspeditionslederen Ulfr har en noget andet dagsorden end den, han præsenterede ved afrejsen

Ragnhilds saga

Lone Mikkelsen

'Ragnhilds saga' foregår i Danmark i den sene vikingetid, og er beretningen om et kvindeliv i en brydningstid, hvor den gamle tro må vige pladsen for kristendommen.

Erik den Røde: Skibet og sværdet

Preben Mørkbak

Den første del af Preben Mørkbaks romanserie om Erik den Rødes liv og historie er en farvestrålende historie om vikingernes liv og rejser.

Sven Tveskæg. Danernes sidste viking

Preben Mørkbak

En moderne kæmpekrønike om Sven Tveskæg og en blodig nyfortolkning af historien om Danmarks tilblivelse.

Erik Menneskesøn

Lars-Henrik Olsen (f. 1946)

Erik Menneskesøns historie er fortsat aktuel og omfatter fireromaner: Erik Menneskesøn, Kampen om Sværdet, Kvasers Blod og Gudernes Skæbne. 

Oldtidssagaerne bd. 1 og bind 2.

En nordisk kulturskat bliver nu for første gang tilgængelig i sin helhed i en flydende og velfungerende nyoversættelse.

Historien om Danmark. Bd. 1

Jeannette Varberg, Kurt Villads Jensen

Tilbage til fortiden. DRs store satsning har nu også fået sin egen fremragende og lettilgængelige danmarkshistorie i bogform.

Kongen der sendte paven en fugl

Martin Petersen

Mester Martin, levnedsskriver, satte denne krønike over Sven, søn af Estrid og konge af Danmark. Vandt sig freden i nord.