Logo
Bogliste

Danske noveller 2016-2020

Kort men godt! Her et udvalg af gode, danske novellesamlinger udgivet mellem 2016-2020. 

Bøger på listen

Galgenfugle

Ulrik Gräs

De tidløse noveller om omverdenens reaktioner på selvmord er skrevet med psykologisk indsigt, vid og varme.

Se, hunden er løs

Anna Møller

Anna Møllers velskrevne noveller om mennesker og møder er et spændende bekendtskab for alle, der kan lide noveller med en lidt dyster tone, der giver stof til eftertanke.

Dukkerne : fire fortællinger

Ursula Scavenius

Gode fortællinger hiver de skæve eksistenser og deres uforudsigelige historier frem i lyset.

 

Requiem for en kornmark

Ditte Steensballe

Ni lyriske noveller med melankoli, sanselighed og humor udgør tilsammen små skrøbelige portrætter af mennesker, der er i færd med eller har taget afsked med noget.

Velsignelser

Caroline Albertine Minor

Sjældent beskrives sorgen, tilfældet og retningsløsheden så rent, rammende og usentimentalt som i Caroline Albertine Minors novellesamling. 

Efter solen

Jonas Eika

Med denne novellesamling står det fuldstændig klart, at Jonas Eika er miljøtegningens og væskernes mester.

Kort over Canada

Dorthe Nors

Dorthe Nors lykkes til fulde med at underholde og udfordre sin læser i disse kringlede og finurlige noveller.

 

Skibbruden - og andre fortællinger om udødelighed

Kira Dreyer Messell

Messell har skrevet en fabelagtig flot debut med sære, magiske og meget dragende noveller. Samlingen byder på flere enestående læseoplevelser.

Mellem os

Fremragende og dyster novellesamling om unge og deres familierelationer. Novellerne er skrevet af unge forfattere, men der er også bidrag fra flere garvede.

Grand danois

Daniel Dencik

Ni noveller om den moderne mands ensomhed og eksistentielle utilpassethed i nutidens samfund.

Erle perle

Nanna Goul

Bag den nuttede titel lurer det groteske, mørket og en rørende, helstøbt læseoplevelse.

Jubilæum

Lotte Kirkeby Hansen

Lotte Kirkeby debuterer med bravour med en smukt indpakket novellesamling om at miste noget: Livet, en ægtefælle, sin barnetro eller nærhed.

Øer

Rakel Haslund-Gjerrild

Udkantssteder, sommerhusområder og forfald blandt fiskere, skovgængere og religiøst opvakte. De 21 fortællinger er både aktuelt og originalt læsestof.

En ordentlig mundfuld

Lone Hørslev

Tyve noveller om helt almindelige mennesker med almindelige liv. Hørslev beriger endnu engang med sin særlige evne til at beskrive livet, og dét er ofte en ordentlig mundfuld.

Min lille horror

Mette Zingenberg

Mette Zingenbergs debut-noveller Min lille horror er en parring mellemTove Ditlevsen, Edgar Poe og sydens fugt og varme.