Logo
Bogliste

Paranormal romance

Paranormal romance er en sammenblanding af flere genrer men altid med det overnaturlige som det bærende element. Romantic fiction, fantasy og science fiction udspillet i en nutidig verden, er det som kendetegner genren.

Handlingen tager udgangspunkt i kærligheden mellem et overnaturligt væsen og et almindeligt menneske. Ofte udspiller der sig masser af dramatik og fare når den overnaturlige verden befolket af tiltrækkende dæmoner, smukke hekse, tjekkede varulve og dragende vampyrer møder vores egen. Forelskelse, troskab og identitet og alle de konflikter det sætter i gang, spiller den centrale rolle i handlingen.

Bøger på listen

Skovrå

Astrid B. Z. Madsen (f. 1978)

Stemningen i romanen er lige så tung og dyster som luften i den skov, der arbejder sig ind på byen Granhjem. 

The Graces

Laure Eve

Young Adult-roman med fokus på skole, veninder og kærlighed, men med et drys magi og heksekraft, der gør historien til noget særligt.

Ellekongen

Signe Fahl

Bondelivet i 1700-tallet er den historiske baggrund for denne fantasyudgivelse. Sammenblandingen af bonderoman og folketro går op i en velskrevet, højere enhed.

Twilight - Tusmørke

Stephenie Meyer

Teenagepigen Bella Swan er villig til at risikere alt, da hun forelsker sig i vampyren Edward. Den internationale succesbasker om passioneret teenagekærlighed holder stadig.

Fjer og flammer

Melissa Grey

Melissa Grey er en fantasyforfatter, der er værd at holde øje med. Med en drillende humor er hun tro mod genren med temaer som magt, ære, familie og kærlighed.

Dragerne

Julie Kagawa

En magisk fortælling om kærlighed mellem ærkefjender. I skjul for vores verden er drager og Sankt Georg Ordenen i krig på liv og død, men forelskelse kender ikke forskel på ven og fjende.

Lady Midnight – Mørkets magi 1

Cassandra Clare

Paranormal romance & dark fantasy. Forrygende og handlingsmættet start på en ny trilogi fra et velkendt univers.

Gråzonen

Aura Isolde

Paranormal fantasy om livet efter døden og om kærlighed, sygdom og tab. Den velskrevne og fængslende fortælling er med sit unikke univers et godt bud på en fornyelse af genren.

Tusmørkebørn

Marie-Louise Rønning

Det tilsyneladende banale plot viser sig at rumme uventede og anderledes dybder i denne vampyr-kærlighedsroman. Og så foregår historien i Hillerød og omegn!

Ildenglen

Laini Taylor

Dette må være årets bedste fantasy udgivelse. En fortryllende og åndeløs fortælling, der i den grad tager pusten fra læseren - om engle og djævle og om udødelig kærlighed.

Beautiful creatures - stormvind

Kami Garcia

Paranormal romance sat i lille sydstatsby, hvor en anden verden lurer under den stivnede og trivielle hverdag. Første bind i ’Beautiful Creatures’, en ny paranormal serie til elskere af genren.

Soulfinders - sky

Joss Stirling

Vampyrerne, varulvene og englene har fået et nyt interessant alternativ: Savanterne. Denne nye kærlighedshistorie har mange lighedheder med fx Twilight-serien, men alligevel er den helt sin egen.

Sjælevært

Christina Bonde

’Sjælevært’ er en sød og til tider uhyggelig fortælling om spøgelser og især om mødet mellem mennesker og spøgelser. Den fungerer bedst, hvis man tror på, at der er mere mellem himmel og jord end det, man kan se med det blotte øje.

Vampyrkongen

J. R. Ward

Spændende, original og lovende vampyrserie for voksne læsere med hang til en stærk kærlighedshistorie.