Sang for brummere
Julie Sten-Knudsens essays er stærkest, når hun skriver fra depressionens mørke.
Essayet er en helt særlig litterær genre. Det er ikke fiktion, men heller ikke faglitteratur, det er ikke en roman og heller ikke et egentligt debatindlæg, det er snarere fri, skriftlig leg - tankeeksperimenter.
Julie Sten-Knudsens essays er stærkest, når hun skriver fra depressionens mørke.
Kristian Leth binder en fin sløjfe på sine essayistiske erindringer om at være søn, far og menneske. Det er ikke let at være nogen.
Med flere kanter end gennemsnittet kaster Fran Lebowitz sig over alt fra kommunister til newyorkere, børn, specialbanker, natur og kultur.
Gulliksen bevæger sig kalejdoskopisk omkring maskuliniteten i ærlige og tankevækkende essays om at være far, forfatter og feminist.
Kristian Leth har skrevet en fremragende og poetisk erindringsbog om at være søn af en famøs, fraværende far. Tårerne triller tungt, inden tågen letter.
Aldrig er kommet for at blive. Chimamanda Ngozi Adichie skriver smukt, råt og bevægende om at miste sin far.
Maria Gerhardts klummer og essays giver indblik i 00’ernes fandenivoldske konjunkturfest og 10’ernes post-recessive søgen efter holdbare værdier og idealer.
Med en række personlige og selvudleverende essays viser Emilie Pine, at der er en stor styrke i sårbarheden. Bogens fortællinger er vedkommende og befriende læsning.
Lilian Munk Rösing genbesøger sin mormors hus. Side for side følger man forfatterens refleksioner og fine, detaljerede beskrivelser af et hjem fyldt med ting, der vækker minder.
Hustvedt skriver begavet, belæst, begejstrende og besnærende om kunst og køn, krop og sind, psyke og selvmord.
Fortiden falder, og forfatteren fremskriver sine erindringer om morens sygdom og sit første berusende favntag med storbyen.
Udsøgt samling af skarpe, velskrevne og underholdende fragmenter, der behandler mangt og meget blandt de emner, der optager det moderne menneske.
Der er magiske øjeblikke i Anne Lise Marstrand-Jørgensens personlige essay om, hvordan livet og litteraturen smelter sammen.
Jens Smærup Sørensen har samlet og omarbejdet er række af sine artikler. Det er blevet til en fin og tankevækkende lille bog.
Nyudgivne essays fra en ung Houllebecq leverer endnu en gang et sort syn på det moderne menneske og giver en indsigt i de romaner, som senere har gjort ham verdenskendt.
De velskrevne essays giver stof til eftertanke, når forfatteren kobler et personligt tab med de udfordringer, pandemien og klimaforandringerne giver.
Joan Didions skarpe essays zoomer køligt ind og ud på 60'ernes Californien, mens sammenbruddet lurer i horisonten.
Mesterlige fortællinger om livet. Om kærlighedens svimlende fornemmelse af opdrift ved forelskelse og det dybe fald efter den elskedes død.
En alvorlig, humoristisk og livsklog blanding af dagbog, erindringer, danmarkshistorie, egnsbeskrivelse, samfundskommentarer og antropologiske studier af dansk landbefolkning.
I kyklopernes land rettes læserens blik mod alt fra vikingetogter til hjernekirurgi i Albanien – øjet tilhører Karl Ove Knausgård, og han ser, så vi kan se os selv.
Jonathan Franzen har skrevet denne vidunderlige essaysamling som et humoristisk, kærligt og selvironisk tilbageblik på sin barndom og ungdom.
Indsigtsfulde og tankevækkende skildringer af livet og naturens gang fra vinter til vår i Tisvilde, krydret med forsigtige refleksioner over den danske folkesjæl.
Imponerende litterær tyngde. Karl Ove Knausgård vedbliver med at være nærværende, selv om han har trukket sig selv mere ud af teksterne i essaysamlingen 'Sjælens Amerika'.
Gengivelsen er J. K. Rowlings inspirerende dimissionstale er ikke blot en tale, det er også en smuk fortælling om drømmen, vi alle bærer i os, om et godt og tilfredsstillende liv.
Størstedelen af denne essaysamling er refleksioner, der tager udgangspunkt i forfatterens dansk-amerikanske sammensathed. Her er der meget guld at hente.
Knepning, konebytning og kondicykling. Fornøjet eller forarget? Jørgen Leths selvbiografi vil man enten elske eller hade.
Essaysamling der både kan optræde som en god ledsager til forfatterens romaner og være en ramsaltet samfundskritik.
I en række humoristiske essays fortæller Søren Ryge om sin have og om nogle af de mennesker, han har mødt gennem livet.
Bogen minder mig om en stor øm hudafskrabning, der kan springe op og bløde, hvert øjeblik det skal være. ”Det gør af og til ondt at leve, men der er altid noget at leve for”.
Tage Skou-Hansens værk er stadig nyt set fra forskellige steder i livet. Det er tydeligt i denne kloge bog, som rummer refleksion, eftertanke og klarsyn.