Logo
Bogliste

Nye udenlandske noveller

Novellen er kommet i rampelyset som aldrig før, og vi stiller derfor skarpt på denne helt særlige genre. Du finder et bredt og inspirerende udvalg af noveller fra alle lande, til alle tider og om alle mulige emner – der er noget for enhver smag.

Bøger på listen

Hvor Europa begynder & En gæst

Yoko Tawada (f. 1960)

Den vestlige verden set igennem øjnene på en japaner er fascinerende læsning, der belyser, hvor svær vores verden kan være at få greb om for en udefrakommende.

Blinde Vajsja og andre historier

Georgi Gospodinov

Som en ægte storyteller fanger Georgi Gospodinov på magisk vis læseren ind i disse originale og humoristiske fortællinger om eksistens og tilfældige møder mellem mennesker.

Første person ental

Haruki Murakami

Ni fremragende noveller af Haruki Murakami, hvori forfatterens kærlighed til musik, baseball, kvinder og menneskets særheder igen er i fokus.

Aliens : ti kærlighedshistorier

Terézia Mora (f. 1971)

Bevægende noveller om ensomhedens mange ansigter viser, at mennesker har brug for hinanden.

Noget jeg gerne vil sige

Alice Munro

Der findes ingen, der kan skrive noveller som Alice Munro. Hun er skarp, men med en særlig forståelse for mennesker på de tidspunkter, hvor de er allermest sårbare.

 

Dyr for viderekomne

Eva Menasse (f. 1970)

Otte sjove, mærkelige og melankolske noveller tager udgangspunkt i forskellige dyr i fortællinger om menneskelige relationer.

Kattemenneske

Kristen Roupenian

Mørk og tankevækkende novellesamling udforsker dystre magtforhold mellem mænd og kvinder, seksuelt, på kontoret og i mødet mellem fremmede.

Florida

Lauren Groff (f. 1978)

Vild og foruroligende novellesamling om relationer, mennesker og natur fra skyggesiden af solskinsstaten. Der venter stærke og overrumplende læseoplevelser i Groff noveller.

Må jeg komme med dig hjem

Marie Aubert

Hvis du kun skal læse én novellesamling i 2020, så lad det være denne samling af enkle og rammende fortællinger.

Nedbrud : seks fortællinger

Don Winslow

Bogen seks fortællinger er en glimrende og overbevisende introduktion til et fantastisk forfatterskab.

Fuglene under himlen

Karl Ove Knausgård

Karl Ove Knausgårds novelle er et fortættet drama, hvor baggrunden for scenen er sat mod en norsk fjeldside af ildevarslende kold granit.

Vores døde verden

Liliana Colanzi (f. 1981)

Civilisation og overtro støder sammen i novellesamling af Bolivias unge, litterære stjerneskud.

Vittigheder til krigerne

Mazen Maarouf

De groteske og tragikomiske noveller fra navnløse byer, hvor normaliteten er ændret pga vold og krig er sært opløftende. Overraskende, overbevisende og originalt vidner de om fiktionens kunnen.

Mesopotamien

Sergij Zjadan

Ukrainsk litteratur finder sjældent vej til Danmark. Mesopotamien er en interessant litterær vej ind i en anden kultur, skrevet af en af Ukraines store forfattere.

Jeg har endnu ikke set verden

Roskva Koritzinsky (f. 1989)

Koritzinskys novellesamling, der er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, punkterer alle illusioner – også kærlighedens. Den unge forfatter skærer ind til benet og præsenterer årets bedste novellesamling.

Dukkehuset

Tove Jansson

Noveller fyldt med skarpe iagttagelser af mennesker, nogle sørgelige, andre melankolske, med længsler, der udmønter sig i problematiske relationer.

Vinternoveller

Ingvild H. Rishøi

Varm og betagende novellesamling om hjælpeløshed i forskellige udgaver, som samtidig bliver historier om hjælpsomhed, medmenneskelighed og håb.