Logo
Bogliste

Faglitteratur om 1. verdenskrig

Første verdenskrig varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt sted på slagmarker hovedsageligt i Europa, men også i Mellemøsten, Afrika og sporadisk i Sydøstasien. 

Krigen blev udløst af mordet i Sarajevo den 28. juni 1914 på den Østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet af den serbiske nationalist Gavrilo Princip. Dette mord udløste i første omgang krig mellem Østrig-Ungarn og Serbien og efterfølgende en række krigserklæringer forårsaget af den indgroede mistillid, de indviklede europæiske alliancesystemer havde opbygget til hinanden.

Alle lande forventede, at krigen ville være overstået i løbet af blot et par måneder, men sådan gik det som bekendt ikke. Krigen kostede over ni millioner menneskeliv og blev dermed en af de blodigste konflikter i verdenshistorien dengang. 

Listen her samler en række gode fagbøger om 1. verdenskrig, lige fra oversigtsværker, der omtaler krigen fra start til slut over billedværker til bøger, der ser på danskernes indsats under krigen.

 Vis alle boglister

 

 

Bøger på listen

Safari fra helvede

Tom Buk-Swienty

Buk-Swienty gennnemspiller et stykke verdenshistorie og bringer læseren adskillige sømil hjemmefra med sin episke fortælling. 

Modernismens ansigter

Peer E. Sørensen (f. 1940)

Når verden går i stykker. Ny fremragende bog udforsker modernismens mange udtryksformer.

Fra verdenskrig til borgerkrig : Østfronten 1914-1924 set med danske øjne

Martin Bo Nørregård

Bogen beskriver hele historien om krigen på Østfronten under 1. Verdenskrig og den efterfølgende russiske borgerkrig. Flot historieskrivning og en nødvendig bog.

 

Krigens stemmer

Max Arthur

Øjenvidneskildringer, der belyser hverdagsliv og søslag på Royal Navy's skibe under de to verdenskrige

Sønderjyder i krig : en europæisk historie

Hans Boll-Johansen

Med afsæt i den unge Kresten Andersens udgivne breve hjem fra Vestfronten under Første Verdenskrig, hvor han var tvangsudskrevet til de tyske tropper, fortæller forfatteren om denne krig og kriges væsen i almindelighed.

Krigen på havet

Palle Bruus Jensen

En række spændende beretninger om skibe, dramer og mennesker under Første Verdenskrig, bl.a.

Breve hjem

red. Claus Bundgaard Christensen

Personlige vidnesbyrd fra seks danskere som meldte sig som frivillige i enten den canadiske, amerikanske, britiske, russiske eller franske hær

Danskere på Vestfronten 1914-1918

Claus Bundgård Christensen

Hvis man blot skal læse én bog om Første Verdenskrig, bør det være denne.

Kampens skønhed og gru

Peter Englund

Skildring af den 1. verdenskrig oplevet af 19 unge mennesker på forskellige steder og på forskellige måder, som det kommer til udtryk i breve og dagbøger. Beretningerne viser krigens hverdag og fortæller om tab af ungdom, illusioner, håb og liv

Det lille land før den store krig

Michael Hesselholt Clemmesen

En militærhistorisk kraftpræstation, der giver læseren et særdeles godt og indgående indblik i, og forståelse for, de komplicerede politiske og militære strategier, tanker, planer og mennesker, der på afgørende vis blev spillere - vindere som tabere - på den scene, der førte til "Den store K

Aldrig mere krig

Adam Hochschild

Om 1. verdenskrigs forløb, den kulturelle samtid og det moralske kollaps som krigen medførte, tegnet gennem en række portrætter af betydningsfulde mænd og kvinder i krigstidens England

Første verdenskrig 1914-1918

Robin Prior

I denne bog beskrives krigen fra en militær synsvinkel, og de store slag og offensiver på landjorden gennemgås kronologisk suppleret af gode kort, der viser stillinger og bevægelser på arméplan.

Jyllandsslaget 1916

Thomas de Richelieu

Om historiens sidste store søslag der fandt sted i dagene 31.5.-1.6.1916 i Nordsøen ud for Jyllands vestkyst, hvor den engelske Grand Fleet tørnede sammen med den tyske Hochseeflotte - Med et afsnit om forfatterens eftersøgning af de gamle skibsvrag

Osmannerrigets fald : første verdenskrig i Mellemøsten

Eugene Rogan

Historisk storværk om Osmannerrigets fald; Osmannerriget, der blandt andet bestod af det nuværende Tyrkiet, var under første verdenskrig i alliance med Tyskland.

Første Verdenskrig

Hew Strachan

Om første verdenskrig på det politiske, militære og menneskelige plan, og hvordan den store europæiske krig hurtigt spredte sig til resten af verden og blev en global verdenskrig, der lagde kimen til konflikter i Mellemøsten i det 20. århundrede

Den store krig

Nils Arne Sørensen

Indhold: Vejen til krig ; Hjem til jul ; En krig - mange fronter ; Soldaternes krige ; Hjemmefronter ; Krigens vendinger ; Et nyt Europakort ; Krigen efter krigen

1. Verdenskrig

Birgitte Thomassen

Bogen analyserer forløbet op til, under og efter 1. Verdenskrig. Den beskriver grundigt de sociale og politiske baggrunde fra midten af 1800-tallet og frem til 1914 og slutter af med et kapitel om verdenskrigens gravpladser og erindringssteder.

Øjenvidner 1914-1918

Inge Adriansen

"Den 18. Juli 1918 begyndte Franskmændene Klokken fire om Morgenen med en voldsom Trommeild. Det varede ikke længe, førend vort Infanteri kom tilbage fra de forreste Linjer, uden Vaaben og halvt paaklædt.

Den Store katastrofe. Europa 1914 - 1933.

Ian Kershaw

I sommeren 1914 blev det meste af Europa kastet ud i en krig så katastrofal, at det tog generationer at komme sig over den.