Logo
Bogliste

Slægtsromaner fra Vesten

Hvert år kommer der - heldigvis - en masse gode og underholdende slægsromaner. Listen her indeholder et udvalg af slægtsromaner fra den vestlige verden.

Bøger på listen

Døtrene fra Foxcote Manor

Eve Chase

Romantisk og historisk mysterium om mødre og døtre på et afsides engelsk landsted er en underholdende, letløbende læseoplevelse.

De rejsende

Regina Porter

Usentimental og generøs slægtsroman om en sort og en hvid familie i USA fra 1950’erne til 2010 spiller på mange strenge med humor som en forsonende kraft.

Sommerfugleværelset

Lucinda Riley

En pige, hendes far og de ubrydelige bånd, der består gennem livet og døden, er omdrejningspunkterne i dette familiedrama. Velfortalt, storladen og fantastisk historie.

Søsterklokkerne

Lars Mytting

Stor og medrivende nordisk slægtsroman rummer det hele: kærlighed, drama, historie og tro. 

Inden vi blev jeres

Lisa Wingate

Gribende roman baseret på virkelige hændelser om en sort periode i adoptionens historie, hvor børnehjemslederen Georgia Tann stod i spidsen for organiseret kidnapning.

Sønner

Philipp Meyer

Med afsæt i familien McCullough er denne storladne roman både en slægtshistorie om penge, magt og familie. Samtidig giver den en historisk skildring af staten Texas.

De syv søstre

Lucinda Riley

Riley har skrevet endnu en storslået historie, som er første del af en ny seriebaseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre.

Her var en mand

Jeffrey Archer

Jeffrey Archer sætter et flot punktum i sin stærkt underholdende og dramatiske saga om familierne Barrington og Clifton.

Giganternes fald

Ken Follett

Første bind i en planlagt trilogi om det 20. århundrede. Bogen er bygget op omkring konflikterne før og under 1. verdenskrig og tager udgangspunkt i fem meget forskellige familier.

Huset ved nattens ende

Catherine Banner

Fantastisk fortælling om en familie gennem et turbulent århundrede på en lille ø på kanten af Europa.

Mussolini-kanalen

Antonio Pennacchi

Farverig og fandenivoldsk familiekrønike for italofile og historienørder. Bag den veloplagte fortællestil gemmer sig en gribende beretning om bøndernes vilkår før, under og efter Mussolini.

Alt bliver oplyst

Jonathan Safran Foer

En tragisk, komisk, sprudlende russisk-jødisk roman, skrevet af en helt ung amerikaner. 

Flugten til Amerika

Irene Dische

En dejlig, livsbekræftende roman om familien Rother fortalt af den bramfrie mormor, som må flygte fra Tyskland til USA med sin jødiske mand under Hitlers regime.

Hr. Isakowitz' skat

Danny Wattin

Barsk og sørgmunter roman om en rejse fra Sverige tilbage til familiens jødiske rødder i Tyskland og Polen.

I tider med aftagende lys

Eugen Ruge

Fremragende slægtshistorie om livet i Østtyskland fra 1950’ene og frem til tiden efter murens fald – fortalt med indsigt og humor.

Løgn og trolddom

Elsa Morante

Morantes klassiker om den unge Elisa, som mister sin adoptivmor og begynder at fortælle familiens livshistorie. Denne syditalienske krønike er en læseerfaring af de store.

Alt må vige for natten

Delphine de Vigan

I 2008 begik Delphine de Vigans mor selvmord. ’Alt må vige for natten’ er et sublimt romanportræt af en skrøbelig kvinde skrevet af en datter, der prøver at finde årsagerne.

En sang fra fortiden

Katherine Webb

Smuk, gotisk og levende kærlighedsroman, som ganske langsomt kryber ind under huden på sin læser og fortæller en rørende historie om kunst og forbudt og fornægtet kærlighed.